Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek afviser at føre en såkaldt frakendelsessag, så en dømt børnemishandler med somalisk baggrund kan få frataget sit danske statsborgerskab.
Mandens sagsmappe er blevet væk, og netop det faktum er det springende punkt, som gør det udsigtsløst at føre en sag mod manden trods hans omfattende kriminalitet.
Den opsigtsvækkende sag betyder, at udlændingemyndighederne nu udfører en stikprøvekontrol i andre sagsakter for at se, om andre sagsmapper og sagsakter er forsvundet fra tidligere sager.
Det oplyste udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek på et samråd i Folketinget fredag.
Ministeren uddybede efterfølgende over for B.T.
»Jeg er også meget ærgerlig over sagen, men den klokkeklare vurdering fra ministeriets jurister er, at det er udsigtsløst at føre en frakendelsessag,« sagde Kaare Dybvad Bek.
Manden, som har somalisk baggrund, er født i 1978 og blev dansk statsborger i 2015.
I april i år blev han idømt ti års fængsel for vold mod sine børn. Volden overgår langt de fleste sager i brutalitet, og – og her kommer en vigtig detalje – hvor retten vurderede, at en del af mishandlingen havde fundet sted i hvert fald fra 2012.
Da manden har begået vold mod sine børn i op mod tre år, inden han fik papir på at være dansk statsborger, vil staten nemlig kunne føre en frakendelsessag mod ham og muligvis fratage ham dansk statsborgerskab.
Men mandens sagsmappe er blevet væk. Derfor vurderer Udlændinge- og integrationsministeriet, at det »er udsigtsløst« at føre en sag mod manden.
Kaare Dybvad Bek forklarer, at det skyldes, at man mangler den såkaldte tro-og loveerklæring fra mandens ansøgning om statsborgerskab. Dermed kan myndighederne ikke bevise, at manden har løjet om sin kriminelle fortid, herunder vold mod sine børn.
»Alene mandens kriminelle forhold er ikke nok. Vurderingen fra ministeriet er, at man skal kunne dokumentere svig – altså at han løj,« siger Kaare Dybvad Bek og fortsætter:
»Skulle man frakende et statsborgerskab fra ham, så skal der være tale om kriminalitet, som udgør en fare for rigets sikkerhed,« forklarer ministeren.
I praksis kan der være tale om for eksempel terrorister, som for eksempel medlemmer af Islamisk Stat, hvor man også har frakendt nogle medlemmer deres statsborgerskab. Der kunne i teorien også være tale om højtstående bandeledere.
Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Mikkel Bjørn, har stillet adskillige spørgsmål i sagen og forstår ikke ministerens udmelding.
»Det giver ingen som helst mening, at man ikke kan føre en frakendelsessag. Vi ved, at manden er dømt for kriminalitet, som er begået, før han fik statsborgerskab. Uanset om han har fået det ved en fejl, eller om han har løjet, så kan jeg ikke se, at man ikke kan føre en sag,« siger han.
Mikkel Bjørn henviser til, at Frederik Waage, professor på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet og ekspert i forvaltningsret, hjar tidligere udtalt til B.T., at han havde svært ved at forstå, at myndighederne ikke kunne føre en sag, selvom tro-og loveerklæringen manglede.
»Jeg mener, at ministeren skal forsøge at føre den sag alligevel, selvom ministeriet vurderer sagen, som det gør. Så har man i det mindste forsøgt,« forklarer han.
Men Kaare Dybvad Bek afviser at rejse en sag.
»Hvis jeg rejste en sag, så ville det blot være for at sende et politisk signal, for selve sagen vil ikke føre til, at manden får frakendt sit statsborgerskab. Hvis jeg ser dum ud som minister, så er det nogle gange det, som en minister må leve med,« siger han.
Dansk Folkeparti vil nu fremlægge et lovforslag, som ved lov skal fratage den pågældende mand sit danske statsborgerskab.
