Staten mister 2,5 mia. kr. om året, fordi folk snyder sig til sociale ydelser, og sagsbehandlingen halter. Offentlige myndigheder skal kunne dele flere oplysninger om borgerne, mener socialministeren.
Alt for mange danskere får i dag udbetalt sociale ydelser på baggrund af deres egne oplysninger om, hvor meget de tjener. Det mener socialminister Karen Hækkerup (S), som er bestyrtet over, at en ny rapport fra Deloitte viser, at staten hvert år mister i omegnen af 2,5 milliarder kroner på socialt bedrageri og forkert sagsbehandling i kommunerne.
»Det er trist, at så mange mennesker kan finde på at snyde, og det er forbandet, at kommunerne har været så sløve til at få standset fejludbetalinger og opdaget fejl,« siger Karen Hækkerup.
Hun har netop modtaget den nye rapport fra Deloitte, som analyserer udbetalingen af boligsikring, børnetilskud, folkepension, kontanthjælp og sygedagpenge. Konklusionen er klar. Kommunernes IT-systemer og kontrolindsats sikrer ikke en tilstrækkelig korrekt udbetaling af sociale ydelser.
Kræver oprydning
Hvis kommunerne var hurtigere til at indrette ydelserne efter ændringer i borgernes livssituation, ville det spare 1,5 mia. kr. om året. Og hvis alle kommunale kontrolenheder var lige så gode som gennemsnittet af de bedste enheder til at afdække sager, hvor borgerne bevidst snyder, er der yderligere knap én mia. kr. at hente. Det anslår Deloitte.
»Det går simpelthen ikke. Der skal ryddes op. Vi skal blive bedre til at sammenkøre IT-systemer, så tildelingen af ydelser i endnu højere grad baserer sig på oplysninger, vi allerede har i stedet for på borgernes egne oplysninger,« siger Karen Hækkerup.
Hun vil nu nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på de konkrete muligheder for at ændre bl.a. boligstøtteloven og sammenkøre registre.
I Kommunernes Landsforening erkender cheføkonom Jan Olsen, at udbetalingen af sociale ydelser kan gøres mere korrekt. Ifølge Deloitte-rapporten skyldes knap halvdelen af sagerne om uberettigede udbetalinger fejl i sagsbehandlingen, mens resten skyldes socialt snyd.
»Vi har i flere år bedt staten om at få mulighed for at sammenkøre flere oplysninger, end vi har i dag, men vi venter stadig på, at der sker noget. Nogle steder mangler vi lovhjemmel, og andre steder er der behov for regelforenkling,« siger Jan Olsen, som blandt andet efterlyser et E-indkomst-register.
Elektronisk dyneløfteri
Hos Venstre kræver kommunalordfører Jacob Jensen også handling. »Jo flere samkøringer, vi kan lave, jo mere præcist kan vi målrette indsatsen i forhold til socialt bedrageri. Der er behov for, at regeringen speeder indsatsen op, så vi allerede kan begynde at hive penge ind i 2013,« siger Jacob Jensen.
Han foretrækker central samkøring af oplysninger fremfor det, han betegner som kommunalt dyneløfteri, hvor kommunale medarbejdere ligger uden for folks hæk og tjekker, om de f.eks. bor, hvor de har oplyst.
Charlotte Bagger Tranberg, der er lektor i persondataret på Aalborg Universitet, advarer dog om, at der er grænser for, hvilke borgeroplysninger myndighederne kan dele.
»Samler man alle oplysninger i en stor pærevælling, så bliver vi allesammen mistænkeliggjort af staten. Det vil være en voldsom indtrængen i privatlivet for de ca. 98 procent af danskerne, som formentlig aldrig begår socialt bedrageri. Og det vil være elektronisk dyneløfteri af værste skuffe,« siger Charlotte Bagger Tranberg.
Hun understreger, at indkomstoplysninger i Danmark er en privat oplysning, der som udgangspunkt kun kommer skattemyndighederne ved.
