Regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) er presset fra alle sider i spørgsmålet om fremtidens pris på en pakke cigaretter.

Alle tre støttepartier til den socialdemokratiske mindretalsregering vil hæve cigaretprisen markant, så den rammer – mindst – 60 kroner.

Det samme vil både Venstre og De Konservative, så der er et solidt flertal uden om regeringen.

En pakkepris på 60 kroner er en stigning på en rund tyver alt afhængig af, hvilket mærke man som ryger holder sig til.

Men et internt notat, som Altinget har offentliggjort dele af, viser, at regeringen lægger op til kun en moderat prisstigning, så en pakke cigaretter kommer til at koste cirka 50 kroner. Vel at mærke først i 2023.

Så der venter sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lidt af en forhandlingsopgave den kommende tid.

Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF, siger:

»Der er jo mange holdninger til det her, så vi har selvfølgelig diskuteret det internt i partiet og er landet på de 60 kroner. Det er vi bl.a. på baggrund af beregninger, vi har fået fra Finansministeriet,« siger hun og uddyber:

»Det handler ikke kun om mulig øget grænsehandel, hvis prisen bliver endnu højere, men også om, at vi mener, at det er niveauet, hvor det ikke bliver en meget stor udgift. Vi har jo også fokus på forebyggelse på andre områder,« siger Kirsten Normann Andersen, som vil bære flere forebyggelsesforslag ind til finanslovsforhandlingerne med S-regeringen.

At Venstre har meldt sig på banen og nu vil have prisen for en pakke smøger sat op til 60 kroner, giver SF'eren ikke så meget for.

»Vi er enige med dem, men det klinger altså hult og kan virke næsten uanstændigt, når man tænker på, at Venstre hverken var til at hugge eller stikke i på det her område, da de selv sad i regering,« siger hun.

Vil SF gå med, hvis Venstre og/eller De Konservative skulle stille forslag om en prisstigning til 60 kroner?

Henrik Sohl, Broager, delegeret på S-kongressen:»Jeg synes, en pakke cigaretter skal koste 110 kroner. Så kan det forhåbentlig være med til, at de unge ikke begynder at ryge. Men hvis en pakke kommer til at koste 110 kroner, så skal det samtidig være en del af aftalen, at prisstigningen går direkte til sundhedsvæsenet, så det kan hjælpe dem, der allerede er blevet syge af at ryge.«Henrik Sohl hiver selv omkring 20 smøger ned i lungerne dagligt. Men selv hvis prisen skulle få et ordentligt hug opad, er han ikke sikker på, han vil holde op.»Så må jeg jo betale, hvad det koster,« siger han.Og fortæller, at hans arbejdsplads, Sønderborg Kommune, har varslet totalforbud mod rygning i arbejdstiden gældende fra 1. januar.»Så i de timer hver dag bliver der i hvert fald ingen cigaretter for mig,« konstaterer han. 
Henrik Sohl, Broager, delegeret på S-kongressen:»Jeg synes, en pakke cigaretter skal koste 110 kroner. Så kan det forhåbentlig være med til, at de unge ikke begynder at ryge. Men hvis en pakke kommer til at koste 110 kroner, så skal det samtidig være en del af aftalen, at prisstigningen går direkte til sundhedsvæsenet, så det kan hjælpe dem, der allerede er blevet syge af at ryge.«Henrik Sohl hiver selv omkring 20 smøger ned i lungerne dagligt. Men selv hvis prisen skulle få et ordentligt hug opad, er han ikke sikker på, han vil holde op.»Så må jeg jo betale, hvad det koster,« siger han.Og fortæller, at hans arbejdsplads, Sønderborg Kommune, har varslet totalforbud mod rygning i arbejdstiden gældende fra 1. januar.»Så i de timer hver dag bliver der i hvert fald ingen cigaretter for mig,« konstaterer han.  Foto: Foto: Jens Anton Havskov
Vis mere

»Nu tager vi den med regeringen først,« lyder det fra Kirsten Normann Andersen.

Samme melding kommer fra De Radikales og Enhedslistens sundhedsordførere.

Stinus Lindgreen (R) er dog om nødvendigt klar til at kigge på et alternativt flertal for at få en markant prisstigning igennem.

»Hvis ikke det skulle lykkes på den ene måde, ser det jo ud til, det kan lykkes på en anden. Men mon ikke regeringen vil lytte, når det her kommer op ved finanslovsforhandlingerne. Det vigtigste er, at de unge slet ikke begynder at ryge. Og sekundært handler det om at hjælpe dem, som allerede ryger, til at holde op,« siger Stinus Lindgreen.

Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten:

»Når tre ud af regeringens tre støttepartier har den her holdning, så må det også afspejle sig i det, regeringen kommer med. Nu har vi jo ikke set et konkret udspil endnu, men det er da, hvad vi forventer,« siger han.

Hele øvelsen med at hæve cigaretpriserne markant er først og fremmest ønsket om at bringe antallet af unge rygere ned.

For al forskning viser, at det er her, der skal sættes ind, hvis man virkelig vil gøre noget godt for folkesundheden.

Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Og dermed også på længere sigt gøre noget godt for samfundsøkonomien.

Norge er et eksempel på, at hvis politikerne beslutter at smide fløjlshandskerne og gå til biddet ved i ét hug at indføre en voldsom prisstigning på cigaretter, så batter det virkelig noget.

I nabolandet mod nord er det med den metode lykkedes at halvere antallet af unge rygere i løbet af 10 år. Og der bliver stadig færre.

I Norge skal man lange 120 norske – svarende til 90 danske – kroner over disken for en 20 styks. I øvrigt samme pris, som De Radikale mener, en pakke bør komme op på med tiden.

I Danmark, hvor en pakke cigaretter i øjeblikket koster cirka 40 kroner, går det stik modsat med antallet af rygere.

Her er det for første gang i mange år gået markant op og ikke ned.

I 2016 røg 21,1 procent af danskerne. Ved Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse ved udgangen af 2018 var det 23,1 procent af befolkningen, som dagligt hiver røg ned lungerne. Det svarer til en vækst på 9,5 procent på to år.

Rygning er ifølge Sundhedsstyrelsen den 'absolut største risikofaktor for sygdom og tidlig død'. Hvert år dør 13.600 personer i Danmark af sygdom relateret til rygning som bl.a. kræft, hjertesvigt og KOL. Rygere mister i gennemsnit 10 gode leveår i forhold til ikke-rygere.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Ifølge Finansministeriets regnestok vil højere tobaksafgifter - hvis prisen på en pakke cigaretter vel at mærke kun stiger gradvist og rammer en flad halvtredser i 2023 som regeringen lægger op til - give omtrent 500 millioner kroner mere i statskassen pr. år.

Sundhedsstyrelsen har konkluderet, at hvis prisen på en pakke cigaretter sættes op til 60 kroner, vil unge rygeres forbrug falde med 75 procent.

Socialdemokratiets plan om kun at lade cigaretpriserne stige ganske moderat blev lørdag ikke nævnt med et ord i partiformand Mette Frederiksens tale på kongressen i Aalborg. Men en delegeret spurgte til det, da der senere blev åbnet for spørgsmål og kommentarer fra salen. Mette Frederiksen svarede:

»Det er rigtigt, at prisen har en betydning i forhold til, hvor mange der ryger. Men der er også bare en anden side af det, og det er, at der er mennesker, som alligevel ryger, og at nogen af dem gør det, fordi livet er svært. Og nogen af dem har ikke ret mange penge.«