»Det skal være slut med at udhule velfærden,« lyder det klare budskab fra Mette Frederiksen.
Vi er på Social- og Sundhedsuddannelses Centret i Herlev midt i valgkampen sidste år. En uvant blanding af sosu-assistenter og journalister er mødt talstærkt op og spidser ører, mens Mette Frederiksen præsenterer et af Socialdemokratiets helt store valgløfter.
S-formanden udstikker en garanti til vælgerne om, at velfærden ikke bliver forringet frem mod 2025, selv om der kommer mange flere ældre på plejecentrene og børn i daginstitutionerne. En såkaldt velfærdslov.
Men et år efter folketingsvalget er Mette Frederiksens store valgløfte endnu ikke indfriet.
Coronakrisen har i mellemtiden ramt dansk økonomi hårdt, og diskussionen om velfærdsloven er foreløbig udskudt til efteråret.
Det får nu de røde støttepartier til at lægge maksimalt pres på Mette Frederiksen.
»Vælgerne er blevet lovet en ny retning, og vi vil stille os i vejen, hvis regeringen bare overvejer at slække det mindste på løftet om bedre velfærd. Coronakrisen er ingen undskyldning,« siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.
Enhedslisten havde derfor et beslutningsforslag til førstebehandling i folketingssalen torsdag. Det skal binde regeringen til, at velfærden ikke må forringes med én eneste krone efter coronakrisen.
SF's formand, Pia Olsen Dyhr, er på linje med Pernille Skipper.
»Velfærden skal ikke lide under krisen. Det vil være en kæmpe fejl at barbere velfærden for at spare penge. Vi skal løfte velfærden, og ja, det er både realistisk og nødvendigt,« siger SF-formanden.
Hun minder om, at velfærdsloven står sort på hvidt i forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne.
»Forståelsespapiret er grundlaget for regeringen, og det ved Mette Frederiksen godt.«
Socialdemokratiet forsøger dog at berolige de to røde partiledere. Det store velfærdsløfte bliver der ikke ændret på.
»Både i ord før valg og i handling efter valget har vi vist, at velfærden er en topprioritet. Jeg kan glæde de bekymrede partier med, at velfærdsloven blot er udskudt, ikke nedskudt,« siger finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S).
Men I skal finde over 20 mia. kr. mere til velfærd for at leve op til jeres valgløfte. Har coronakrisen ikke gjort det væsentligt sværere?
»Jeg vil ikke lægge skjul på, at coronakrisen har gjort opgaven noget vanskeligere. Men det ændrer ikke ved, at målet er det samme,« siger S-ordføreren.
Men Pernille Skipper lader sig ikke overbevise af Socialdemokratiets ord.
»Når regeringen udskyder velfærdsloven, sender det et helt forkert signal om, at velfærden ligger langt nede på regeringens dagsorden. Det er netop under en krise, at folk har brug for trygheden i, at velfærden ikke bliver et gidsel,« siger Pernille Skipper.
Ude i kommunerne er man også mere skeptisk. KL-formanden Jacob Bundsgaard (S) sagde tidligere på foråret, at det kan blive sværere at sikre flere penge til folkeskolen og flere pædagoger i daginstitutionerne efter coronakrisen.
Hos De Radikale er man optaget af at få dansk økonomi op af corona-hullet, før man kan snakke om en velfærdslov.
»Hvis ikke vi laver en grøn skattereform og genstarter væksten i den private sektor nu, så er der ingen penge til mere velfærd i fremtiden. Det er vores førsteprioritet lige nu, og så må regeringen stå på mål for deres valgløfter,« siger partiets næstformand, Sofie Carsten Nielsen.
Ifølge Finansministeriet kommer der mere end 100.000 flere ældre over 70 år og over 50.000 flere børn under seks år frem mod 2025.
Derfor bliver velfærdsregningen 20,5 mia. kr. større i 2025 end i dag, hvis velfærden til bl.a. skoler og ældreplejen blot skal fastholdes.
Milliardregningen til velfærden bliver imidlertid sværere at betale, efter coronaepidemien har sendt dansk økonomi til tælling.
»Man kan frygte, at der ikke vil være råd til velfærdsforbedringer i samme grad som før coronaepidemien,« siger Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE.
Alene i 2020 vil Danmarks BNP falde med 5,3 procent, hvilket er det største fald siden Anden Verdenskrig.
»Det vil kræve benhårde prioriteringer, hvis man fra politisk side vil fastholde velfærdsniveauet, fordi der er færre penge til velfærd, når corona-hjælpepakkerne også skal betales,« siger Kurt Houlberg.
