Der er hverken råd til store velfærdsløft eller dyre klimatiltag, fordi coronakrisen har sat sig dybt i dansk økonomi.
Sådan lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S), da han mandag præsenterede sin 'corona-finanslov'.
Men coronakrisen er ikke hele forklaringen på den hårdt ramte statskasse. Danmark skal nemlig sende næsten 2,2 milliarder kroner mere til EU næste år, end vi gjorde i år, viser det nye finanslovsforslag.
Det er den største EU-regning nogensinde, og den bliver kun endnu større de kommende år.
Det skyldes det nye EU-budget, som Mette Frederiksen forhandlede på Danmarks vegne i juli.
Her skulle EU-landene samle regningen op efter brexit, og det endte med, at Danmarks EU-bidrag i gennemsnit bliver 4,5 milliarder kroner. større om året end i perioden 2014-2020.
Da Mette Frederiksen forlod topmødet i Bruxelles, spurgte pressen, hvordan Danmark skal betale EU-regningen.
»Det tager vi i finanslovsforhandlingerne,« svarede statsministeren.
Halvanden måned senere ved vi nu, at pengene til EU bliver betalt ved at gældsætte Danmark. Næste år budgetterer regeringen nemlig med et underskud på cirka 12 milliarder kroner i statskassen.
Det møder hård kritik fra begge sider af Folketingssalen.
»Det er dybt godnat, at Mette Frederiksen skriver under på et EU-budget, som koster Danmark milliarder hvert år, og efterfølgende betaler regeringen EU-regningen med gæld,« siger René Christensen, finansordfører i Dansk Folkeparti.
Men når Danmark er medlem af EU, er det jo en bunden opgave at betale til EU. At bidraget stiger på grund af brexit, kan regeringen jo ikke styre?
»Regeringen bør i det mindste finansiere de milliarder, der ryger til EU. Det er jo penge, som kunne være gået til velfærd. I stedet kører man Anker Jørgensen-modellen ved at gældsætte Danmark,« siger han.
Støttepartiet Enhedslisten er også fortørnet over, at kernevelfærd og klima bliver sorteper i EU-bidragets himmelflugt.
»Det her rammer helt almindelige danskere. Der er ekstremt få penge til klima og velfærdsløft på finansloven i år, mens vi hælder milliarder ned til EU,« siger EU-ordfører Søren Søndergaard (EL).
Nicolai Wammen har i år afsat 1,5 milliarder kroner, som partierne kan fordele til forbedringer af f.eks. sygehuse, skoler, klima eller kultur på finansloven. Det er væsentlig mindre end tidligere år.
Men næste års EU-regning over 25 milliarder kroner er kun begyndelsen. Hvis Danmark kommer bedre økonomisk igennem corona-krisen end de øvrige EU-lande, vil Danmarks bidrag ifølge EU-reglerne stige endnu mere.
»Det tyder på, at vores bidrag bliver meget større, end vi regner med,« forudser Søren Søndergaard.
B.T. ville gerne forholde Nicolai Wammen kritikken, men han har ikke ønsket at stille op til interview.
Finansministeriet pointerer i et svar, at Mette Frederiksen i juli forhandlede en stor rabat hjem til Danmark, som giver cirka 200 millioner kroner mere om året i råderummet end forventet.
