Mens Mette Frederiksen i dag kalder sexchikane for 'en kultur, mange af os ønsker endeligt at forkaste', har hun flere gange prøvet at tysse interne sexsager ihjel i Socialdemokratiet.

Mandag kunne B.T. afsløre, at Mette Frederiksen forsøgte at lukke munden på De Radikale, hvis ligestillingsordfører, Samira Nawa, i forrige uge kaldte Kofod uværdig som minister på grund af hans gamle sexsag.

Men det var ikke første gang, at landets statsminister agerede forsvarsmur for Jeppe Kofod.

Tilbage i 2008, hvor Jeppe Kofod havde sex med den 15-årige pige under en DSU-fest, var Mette Frederiksen nemlig en af dem, som internt i partiet ville tysse sagen ihjel og lade Kofod slippe billigt.

(ARKIV) Socialdemokraten Jeppe Kofod trækker sig som sit partis udenrigsordfører. Det sker efter, at han har haft et 'moralsk upassende forhold' til en 15-årig pige. Jeppe Kofod (Socialdemokraterne) flygter ud fra 'Go' aften Danmark'-studiet på Hovedbanegården, 31. marts 2008. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) undskylder for sexsag fra 2008, som er blevet aktuel igen. Han ville ønske, at det aldrig var sket. Det skriver Ritzau, fredag 18. september 2020. (Foto: Kristian Brasen/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Socialdemokraten Jeppe Kofod trækker sig som sit partis udenrigsordfører. Det sker efter, at han har haft et 'moralsk upassende forhold' til en 15-årig pige. Jeppe Kofod (Socialdemokraterne) flygter ud fra 'Go' aften Danmark'-studiet på Hovedbanegården, 31. marts 2008. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) undskylder for sexsag fra 2008, som er blevet aktuel igen. Han ville ønske, at det aldrig var sket. Det skriver Ritzau, fredag 18. september 2020. (Foto: Kristian Brasen/Ritzau Scanpix) Foto: Kristian Brasen
Vis mere

B.T. har talt med en række kilder, som var med i Socialdemokratiet i 2008. De beskriver uafhængigt af hinanden, at der var stor uenighed om, hvor hårdt Kofod skulle straffes.

Mens Mette Frederiksen og Mogens Lykketoft på interne møder mente, at Kofods straf skulle være i den mildere ende, og at han ikke skulle hagles ned i pressen, var daværende partiformand Helle Thorning Schmidt til en anderledes hård linje i forhold til den skandaliserede udenrigsordfører.

En central kilde i Socialdemokratiet fortæller, at Mette Frederiksen igen og igen anvendte ordene 'det er uklogt', når hun argumenterede imod at straffe Kofod for hårdt.

Hun og Mogens Lykketoft slog på, at opstandelsen var udtryk for en 'nypuritanisme', som Socialdemokratiet ikke burde spille med på.

(ARKIV) Formand for FN's generalforsamling Mogens Lykketoft holdt tale på Socialdemokratiets kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter, søndag 25. september 2016. Han har haft de tungeste politiske poster, bortset fra én. Det lykkedes ikke Mogens Lykketoft at vælte Fogh af pinden. Nu forlader S-veteranen Folketinget. Det skriver Ritzau, onsdag 29. maj 2019. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Formand for FN's generalforsamling Mogens Lykketoft holdt tale på Socialdemokratiets kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter, søndag 25. september 2016. Han har haft de tungeste politiske poster, bortset fra én. Det lykkedes ikke Mogens Lykketoft at vælte Fogh af pinden. Nu forlader S-veteranen Folketinget. Det skriver Ritzau, onsdag 29. maj 2019. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

Men andre i partiledelsen var bestemt ikke enige. Derfor pillede daværende partiformand Helle Thorning-Schmidt alle ordførerskaber fra Kofod.

Hun sendte desuden daværende gruppeformand Carsten Hansen i byen for at lægge afstand til Kofods sexsag. Og det gjorde han virkelig.

»Jeppe Kofods opførsel på Esbjerg Højskole var helt utilgivelig, og vi tager fuldstændig afstand fra hans handling. Jeg har forstået, at Jeppe Kofod nu er sygemeldt. Det er rigtigt af ham nu nøje at overveje sin politiske fremtid,« skrev Carsten Hansen dengang i en kommentar.

Men den fynske gruppeformands meget hårde udtalelser skabte konflikter i S, hvor stærke kræfter, herunder Mette Frederiksen, pressede på for, at han skulle trække ordet 'utilgivelig' tilbage.

ARKIVFOTO. Den socialdemokratiske minister Carsten Hansen har tabt kampen om de fem socialdemokratiske mandater på Fyn. (se Ritzau historie 191616). Ny lejelov sikrer færre husleje-tvister. Se Ritzau-ARKIVFOTO-Minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen. Pressebriefing om regeringens udspil til justering af reglerne på lejeområdet. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2014)
ARKIVFOTO. Den socialdemokratiske minister Carsten Hansen har tabt kampen om de fem socialdemokratiske mandater på Fyn. (se Ritzau historie 191616). Ny lejelov sikrer færre husleje-tvister. Se Ritzau-ARKIVFOTO-Minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen. Pressebriefing om regeringens udspil til justering af reglerne på lejeområdet. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2014) Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Også fra anden side var der kritik af Carsten Hansens ordvalg. Flere præster pointerede i den forbindelse med afsæt i Bibelen, at intet – trods alt – er 'utilgiveligt'.

Ikke desto mindre valgte gruppeformanden at justere sit ordvalg.

»Jeg skulle i stedet have sagt 'uacceptabel'. Det gik nok lidt stærkt,« sagde Carsten Hansen.

I Socialdemokratiet var slaget om Kofods skæbne en kamp mellem de såkaldte 'kaffeklubber', fortæller B.T.s kilder.

Mens ledelsen anført af Helle Thorning-Schmidt og kaffeklubben 'Rustbankerne' med Carsten Hansen i spidsen ville slå hårdt ned på Kofod, forsøgte kaffeklubben 'Netværket' at beskytte ham.

'Netværket', der dengang var anført af Mette Frederiksen og Mogens Lykketoft, havde nemlig Jeppe Kofod på listen over uofficielle medlemmer.

Men faktisk trækker Mette Frederiksens forsvar af Jeppe Kofod spor helt tilbage til de unge år i DSU, hvor hun blev venner med Jeppe Kofod, Magnus Heunicke og Rasmus Prehn, som alle er ministre i dag.

Statsminister Mette Frederiksen, sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke, udenrigsminister Jeppe Kofod og justitsminister Nick Hækkerup holder pressemøde i Statsministeriet fredag 29. maj 2020. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Statsminister Mette Frederiksen, sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke, udenrigsminister Jeppe Kofod og justitsminister Nick Hækkerup holder pressemøde i Statsministeriet fredag 29. maj 2020. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Mette Frederiksen har også siden Kofod-sagen undladt at reagere på endnu en sag om sexchikane i ungdomspartiet, DSU.

I 2019 kunne B.T afsløre, at Mette Frederiksen og resten af S-toppen i to år fortiede, at DSU-formanden Lasse Quvang Rasmussen havde krænket fem kvinder i DSU i form af befamlinger og seksuelle kommentarer.

Tilbage i 2008, da Jeppe Kofod befandt sig i sin livs krise, kom hjælpen fra en anden ven fra DSU-tiden: nemlig Martin Rossen, som er Mette Frederiksens nære ven og nu forhenværende stabschef.

Rossen, der dengang var partner i Radius Kommunikation, lagde en mediestrategi for Kofod og hjalp ham med at tage på presserundtur med hovedet bøjet.

Statsministeriets stabschef, Martin Rossen, under mødet om regeringens klimapartnerskaber med erhvervslivet, på Marienborg onsdag 13. november 2019. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
Statsministeriets stabschef, Martin Rossen, under mødet om regeringens klimapartnerskaber med erhvervslivet, på Marienborg onsdag 13. november 2019. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

Imens Socialdemokratiet sloges internt, tog daværende partisekretær Lars Midtiby sig af kontakten til de fortørnede DSU'ere.

Her var det DSU-formand Jacob Bjerregaard, der er borgmester i Fredericia i dag, og styrelsesmedlem i DSU, Camilla Schwalbe, som løbende talte med både pigen og forældrene.

Den 15-årige pige ville hverken mødes med eller høre fra Jeppe Kofod efter natten på DSU-kurset på Esbjerg Højskole, hvor hun ulykkeligt forlod Kofods værelse efter sex med den 19 år ældre politiker.

Jeppe Kofods tur i skammekrogen blev dog kortvarig.

Efter 14 dages sygeorlov fik han plads i et par folketingsudvalg, og fem måneder efter natten i Esbjerg fik Kofods sin post som udenrigsordfører tilbage.