Statsminister Mette Frederiksen (S) mangler stadig at levere på sine markante løfter til Donald Trump om at opruste sikkerheden i Arktis. 

Det står klart på dagen, hvor Mette Frederiksen er draget til New York for at møde den amerikanske præsident og underskrive en ny grønlandsaftale.

Ifølge en Arktis-forsker ville det have givet Danmark langt stærkere kort på hånden over for amerikanerne, hvis de løfter var blevet til virkelighed:

»Det havde været bedre, hvis vi havde været længere fremme. Et af kritikpunkterne fra Trump er netop, at vi ikke har leveret, så de sikkerhedsmæssige udfordringer i Arktis kan håndteres.«

Sådan lyder vurderingen fra Jon Rahbek-Clemmensen, der er lektor ved Forsvarsakademiets Center for Arktiske Sikkerhedsstudier.

Konkret er der tale om den Arktis-kapacitetspakke, som Mette Frederiksen lovede Donald Trump til et NATO-topmøde i 2019, da han første gang luftede ideen om at overtage Grønland.

Pakken skulle sikre bedre overvågning og forsvar af Grønland.

»Det havde klart været nemmere at modvirke Trumps narrativ, hvis vi kunne sige 'prøv at hør her, dronerne kommer næste år osv.',« forklarer Rahbek-Clemmensen og fortsætter:

I dag ventes Mette Frederiksen og Donald Trump at mødes om den nye grønlandsaftale. Foto: Michal Cizek Charly Triballeau/AFP/Ritzau Scanpix

»Selvfølgelig tager militære anskaffelser lang tid, men det havde været bedre, hvis vi var kommet længere. Så havde vi haft bedre kort på hånden overfor amerikanerne.«

Kritikken er ikke ny. Det var Weekendavisen, der som de første sidste år kunne beskrive, at Mette Frederiksen tilsyneladende ikke har været en kvinde af sit ord overfor Trump.

Til B.T. reagerede forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen:

»Spørgsmålet er, om USA nu forsøger at holde os til ilden, fordi de har erfaret, at hvis de letter presset, så render vi fra aftalen, ligesom vi siden Anden Verdenskrig har været nogle nasserøve.«

Og nu viser det sig altså, at Danmark stadig ikke har leveret på de centrale løfter.

De store ben i Arktis-pakken er nogle særlige milliondyre droner, der blandt andet kan overvåge russiske skibe. Derudover er der tale om en luftvarslingsradar på Færøerne.

Selvom begge dele er ved at blive anskaffet, er ingen af dem på nuværende tidspunkt blevet til noget.

Her har Mette Frederiksen stadig et forklaringsproblem.

»Det havde været bedre, hvis vi havde været længere fremme. Et af kritikpunkterne fra Trump er netop, at vi ikke har leveret, så de sikkerhedsmæssige udfordringer i Arktis kan håndteres,« forklarer Rahbek-Clemmensen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det tredje store ben i Arktis-pakken er imidlertid en succes. Nemlig en Arktisk Basisuddannelse i Grønland.

»Radaren vil formentlig stå klar i 2030. Der er også lavet en aftale om dronerne, men det er ikke meldt ud, hvor lang tid det vil tage at anskaffe dem.«

Der er meget snak om, hvorvidt Rusland og Kina overhovedet er en trussel i området. Set med dine øjne - er de her investeringer så nødvendige?

»Det er kapaciteter, som vil gøre Danmark mere kapabel. Det giver mening at have den radar på Færøerne. Dronerne giver også det danske forsvar nogle helt andre muligheder for at overvåge området. Så det er meningsfulde investeringer.«

Jon Rahbek-Clemmensen fortsætter:

»Vores allierede efterspørger i det hele taget en større tilstedeværelse fra os i Arktis og Nordatlanten. Sammenlignet med Norge har vi for eksempel langt færre kapaciteter. Her giver de seneste aftaler Danmark flere muskler.«

Fredag skrev den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social, at Danmark, Grønland og USA havde indgået en aftale om Grønland.

Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvad der præcist er aftalens indhold.

Men én ting er sikkert: Mette Frederiksen møder Trump uden de Arktis-kapaciteter, der kunne have gjort det sværere for ham at gentage sin gamle kritik af Danmark.