ANALYSE: »Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de om natten.«

Det fortærskede citat fra den tyske statsmand Otto von Bismarck er kommet som en tyv om natten for Mette Frederiksen og S-regeringen.

Lige så selvsikker og overbevisende statsministeren kan stå på et coronapressemøde, lige så tøvende og tvetydig bliver hun, når interne sms'er og hemmelige konflikter bag coronahåndteringen kommer frem i lyset.

Hemmelige sms'er bliver blæst op med gule breaking news-bjælker, og danskerne kan læse sort på hvidt, hvordan toppolitik i virkeligheden fungerer. Uden spin og uden omsvøb.

Når brutale sms'er fra Mette Frederiksens departementschef, Barbara Bertelsen, bliver samtaleemnet over aftensmaden i de danske hjem, så rammer det Mette Frederiksen der, hvor det gør allermest ondt.

Sms'er, hvor Barbara Bertelsen kalder Kåre Mølbak en 'fej kujon', og hvor Mogens Jensen skal lægge sig og 'rulle rundt' som en anden labrador, tegner nemlig et billede af en magtfuldkommen og brutal stil fra de inderste kamre i Statsministeriet.

Og når alt kommer til alt, så vil vælgerne have politikere, som er pragmatiske, lydhøre og frem for alt reelle.

At Minkkommissionen har taget sms'er med som en central del af undersøgelsen, er tæt på katastrofalt for Mette Frederiksen. Dels fordi det kan føre til reelle beviser, men mest fordi alle danskerne nu er inviteret ind i det allermest fortrolige rum i regeringstoppen.

Prime Minister Mette Frederiksen speaks to the press after visiting the covid-19 vaccination site in the old ticket office at Copenhagen Central Station, Friday 3 December 2021. The Prime Minister was given a tour of the newly opened vaccination site Among other things, on the occasion that the authorities have called on the Danes to get the third sting against coronavirus .. (Photo: Philip Davali / Ritzau Scanpix)
Prime Minister Mette Frederiksen speaks to the press after visiting the covid-19 vaccination site in the old ticket office at Copenhagen Central Station, Friday 3 December 2021. The Prime Minister was given a tour of the newly opened vaccination site Among other things, on the occasion that the authorities have called on the Danes to get the third sting against coronavirus .. (Photo: Philip Davali / Ritzau Scanpix) Foto: Philip Davali
Vis mere

Et rum, som viser en benhård og magtudøvelse, hvor man presser myndigheder til at mene det, som regeringen ønsker. Et rum, som statsministeren og hendes nærmeste rådgivere aldrig troede skulle deles med andre.

Minksagen har nedbrudt fortællingen om Mette Frederiksen. Hendes troværdighed er styrtdykket på rekordtid, og selv de mest optimistiske socialdemokrater erkender, at de slettede sms'er ramte Socialdemokratiet hårdt ved kommunalvalget.

På samme måde har S-regeringen sat en sikker sejr over styr mod en opposition, som ellers har gjort det til en sport at lave selvmål. I Altingets vægtede gennemsnit står blå blok således til en smal føring.

Men hvad værre er for Mette Frederiksen, så er den interne snak begyndt at gå i krogene i Socialdemokratiet. Selv folk højt i hierarkiet hvisker om, at magten er steget Mette Frederiksen til hovedet. At hun ikke lytter og er blind for den kritik, som rodfæster sig i mange vælgeres hoveder.

Statsminister Mette Frederiksen taler under valgfesten hos Socialdemokratiet i København, tirsdag 16. november 2021. Den 16. november afholdes kommunalvalg og regionsrådsvalg i Danmark. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Statsminister Mette Frederiksen taler under valgfesten hos Socialdemokratiet i København, tirsdag 16. november 2021. Den 16. november afholdes kommunalvalg og regionsrådsvalg i Danmark. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Hvis først den interne uro i Socialdemokratiet begynder at ulme, så står Mette Frederiksen med noget, der kan ødelægge chancerne for et genvalg.

Hun skal bare kigge over mod de blå partier, hvor splittelser i Venstre og Dansk Folkeparti har virket som en håndgranat i målingerne.

Forklaringen på den kæmpe nedtur er flerstrenget.

Men helt centralt er, at det pragmatiske og konsensussøgende danske folk har det meget svært med politikere, som viser kynisme og lukkethed.

Som når Mette Frederiksen forsvarer sin departementschefs grove sms'er og siger 'lev med det'.

Eller når hun ikke kan svare entydigt på, hvornår hun begyndte at slette sine sms'er automatisk, og om Minkkommissionen i det hele taget har fået alle hendes mobiltelefoner, som hun åbenbart skifter ud jævnligt.

Mistænkeliggørelsen og motivforskningen har således fået frit løb.

I virkeligheden er det alt det uden om substansen i minksagen, som er blevet den største sten i Mette Frederiksens sko: De slettede sms'er og fortællingen om den barske tone og magtudøvelse.

Indtil videre er der ganske vist ingen fældende beviser i Minkkommissionen, som peger i retning af en rigsretssag mod Mette Frederiksen.

Men skaden er allerede sket for statsministeren. Vælgerne har nemlig set, at den politiske proces er en beskidt affære. Præcis som Otto von Bismarck beskrev i sit citat for næsten 150 år siden.