Under maksimalt pres fra hidsige folketingsmedlemmer fik de to socialdemokratiske ministre Trine Bramsen og Nick Hækkerup til opgave at levere tilfredsstillende svar i SMS-sagen.
På et fortroligt møde 7. december 2021 i Folketinget skulle de besvare spørgsmålet:
Har de kendskab til eller undersøgt, om Center for Cybersikkerhed i Forsvarets Efterretningstjeneste vil kunne gendanne Mette Frederiksens slettede SMS'er?
Men de to ministre blev holdt i total uvidenhed om et centralt dokument, der omhandler lige netop det spørgsmål, viser det sig nu.
Mandag morgen kunne B.T. og Berlingske afsløre det hidtil mørklagte dokument skrevet i 2021 af en specialist i Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Af dokumentet, som er et referat af en telefonsamtale, forklarer specialisten til en politichef, at FE ville forsøge sig med andre og nye metoder.
Altså ud over dem, som politiet havde forsøgt i deres mislykkede forsøg på at gendanne SMS’erne fra minksagen.
Men den viden nåede aldrig frem til daværende justitsminister Hækkerup og forsvarsminister Bramsen, da de ankom til SMS-samrådet i Folketinget 7. december 2021.
Her oplyste Bramsen og Hækkerup i stedet, at FE ikke ville forsøge flere metoder end politiet.
I dag forklarer både Hækkerup og Bramsen til B.T. og Berlingske, at de aldrig har set dokumentet før.
»Jeg har på intet tidspunkt set det pågældende notat eller haft kendskab til, at der eksisterede den faglige konflikt mellem Center for Cybersikkerhed og Rigspolitiet,« siger Trine Bramsen og uddyber:
»Jeg havde selvsagt en forventning om, at faktiske muligheder for genskabelse af de pågældende SMS’er blev afsøgt og afprøvet.«
Nick Hækkerup skriver i en skriftlig kommentar, at han 'absolut ingen erindring har' om notatet skrevet af Center for Cybersikkerhed-medarbejderen. Derudover har han ingen kommentarer.
De nye oplysninger bekræfter andre oplysninger til B.T. og Berlingske om, at håndteringen af sagen er kørt i meget snævre cirkler direkte mellem FEs ledelse og Anders Sparholt-Jørgensen, afdelingschef i Justitsministeriet.
Det var således Sparholt-Jørgensen og ledelsen i Forsvarets Efterretningstjeneste, der hen over weekenden 4.–5. december 2021 fik håndteret den krisesituation, der opstod, da en ledende medarbejder i Center for Cybersikkerhed pludselig henledte politiets opmærksom på, at der fandtes andre muligheder for at forsøge at genskabe beskeder, kort før den afgørende politiske deadline – den 7. december 2021, hvor regeringen skulle grilles af en kritisk opposition.
På en lørdag drøftede FE's ledelse og Anders Sparholt-Jørgensen via en telefonsamtale nu det nye forslag til metode, som en IT-specialist i Center for Cybersikkerhed aftenen forinden havde nævnt over for den politichef, der havde styret politiets mislykkede forsøg på at gendanne SMS'erne:
Nemlig at FE skulle undersøge computere i ministerierne samt interviewe IT-afdelingerne for at finde nye metoder til at gendanne de slettede SMS'er.
Samtalen endte med, at Anders Sparholt-Jørgensen sagde, at Justitsministeriet og Statsministeriet selv havde gennemgået mulige mobiler, iPads, computere og usb, hvor SMS'erne 'kunne befinde sig', og at de 'relevante enheder er fremsendt til Rigspolitiet'.
Kun den del af samtalen er udleveret til B.T. og Berlingske i et fire linjers referat:
Ergo: Der er ingen grund til at gøre det, som FE's specialist foreslår, for vi har selv gjort det.
På den baggrund skrev FE's ledelse en udtalelse, hvoraf det fremgik, at FE ikke kunne pege på andre metoder end politiet.
Dermed fik FE's specialist aldrig mulighed for at afprøve de metoder, som specialisten ville gå videre med, nemlig at specialisterne selv interviewede IT-ansvarlige og selv undersøgte computerne.
Tilbage står, at hverken specialister fra politiet eller FE nogensinde fik mulighed for at interviewe ansatte i ministeriernes IT-afdelinger for at finde nye metoder til at gendanne beskederne, ligesom de heller ikke fik lov til at undersøge computere.
På SMS-mødet i Folketinget 7. december 2021 lød det sådan her, da Nick Hækkerup - uvidende om forløbet - forklarede sagen til de andre politikere:
»Vi har haft nogle af landets dygtigste IT-teknikere på sagen. Det er de mennesker, som til daglig efterforsker meget alvorlig kriminalitet. Drab. Voldtægt. Organiseret kriminalitet. De har foretaget alle relevante undersøgelser ved hjælp af deres værktøjer. Og vi ved nu – hvilket forsvarsministeren sikkert vil uddybe om lidt – at efterretningstjenesten ville have fulgt samme fremgangsmåde og anvendt samme værktøjer som politiet.«
Flere medarbejdere i CFCS var, erfarer B.T. og Berlingske, vrede over, at FEs ledelse påstod, at alle muligheder for at genskabe SMS-beskederne var udtømte, og at udtalelsen efter deres opfattelse indeholdt usandheder, der skulle bruges til at stoppe Folketingets kritiske granskning af SMS-sagen.
Justitsministeriet afviser i dag fortsat kritikken med det argument, at Statsministeriet og Justitsministeriets IT-afdelinger selv havde undersøgt sagen og »vurderet, at de pågældende telefoner mv. ikke havde været tilsluttet en pc eller en Mac på en sådan måde, at der kunne være lagret beskeder herpå. Det var således ikke en »anden metode«, CFCS foreslog, men en metode, der allerede var blevet afsøgt.«
Ministeriet svarer dog ikke på spørgsmål om, hvad der lå bag den vurdering, og om IT-afdelingerne havde kendskab til, hvad specialisterne i Center for Cybersikkerhed kunne udrette.
Ved du noget om sagen? Skriv til jacobfriberg@proton.me
Se det hidtil mørklagte notat her:
