Mia Wagner nåede at være minister i en uge og sygemeldt i endnu én, før hun tidligt torsdag morgen meddelte sin afgang som minister. 

Det kan hun nu tage i alt 687.360 kroner med sig i såkaldt eftervederlag for.

Da Mette Frederiksen præsenterede den genkomne Venstre-minister Marie Bjerre foran Amalienborg torsdag formiddag, blev statsministeren spurgt, om det er rimeligt, at Mia Wagner skal modtage et beløb svarende til seks måneders ministerløn for sin meget korte ministertid. 

»Der er de regler, der er, omkring eftervederlag, det gælder også på andre arbejdspladser. Selvfølgelig har Mia Wagner ret til det, som andre også har,« lød det fra Mette Frederiksen. 

Men selvom Mette Frederiksen tilsyneladende mener, at Mia Wagners lønpakke er helt normal, gælder der altså langtfra de samme regler for ministre, som der gør for andre danskere, lyder det fra Laust Høgedal, der er lektor i arbejdsmarkedsrelationer ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. 

»Nej. Slet ikke. Der er ikke nogen på en almindelig overenskomst på hverken det private eller det offentlige arbejdsmarked, der kommer i nærheden af de her vilkår,« siger Laust Høgedal og fortsætter: 

»Derudover har man jo i langt de fleste job en prøvetid på i hvert fald 14 dage, og man får ikke en krone med sig, hvis man stopper. Der gælder nogle helt andre regler for politikere og ministre, og de har nogle vilkår, der mere minder om topchefers eller direktører i kommuner,« siger han. 

Faktisk mener regeringen også selv, at den er gal med politikernes vederlag. 

I hvert fald har skiftende politikere i Folketinget, siden den såkaldte Vederlagskomission i 2016 afleverede sine anbefalinger, sagt, at de gerne ville lave en ny ordning for politikernes aflønning. 

Siden er der altså ikke sket noget, men SVM-regeringen arbejder på sagen, må man forstå. 

»Vi er enige i, at der er brug for, at vi ser på, om vi kan nå til enighed omkring politikeres pension og vederlag. Derfor vil vi indlede drøftelser med Folketingets partier,« lød det dengang i en udtalelse fra Leif Lahn (S), Lars Christian Lilleholt (V) og Henrik Frandsen (M), der er partiernes gruppeformænd. 

B.T. har fredag forsøgt at få en kommentar fra Leif Lahn til, hvordan det går med arbejdet, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser. 

Med de nuværende regler får et folketingsmedlem 718.234 kroner om året samt et såkaldt omkostningstillæg på 69.931 kroner.

Den højeste pension, man kan få som folketingsmedlem, er efter 20 år i Folketinget. Her gives en livslang pension på 32.336 kroner om måneden.

B.T. ville gerne have spurgt Mette Frederiksen om, hvad hun mener med, at Mia Wagners lønpakke bare følger de regler, der gælder på andre arbejdspladser. 

Vi ville også gerne have spurgt hende, om hun mener, at Mia Wagner burde frasige sig de 687.360 kroner i eftervederlag – og om ministrenes aflønning generelt er rimelig. 

B.T. har kontaktet Statsministeriet og bedt Mette Frederiksen redegøre for sin personlige holdning til Mia Wagners løn.

Statsministeriet har henvist til finansminister Nicolai Wammen, som B.T. har valgt ikke at kontakte. 

Mette Frederiksen har siddet i Folketinget i 22 år.

Hendes eneste job uden for politik er en ansættelse som ungdomskonsulent i LO mellem 2000 og 2001.

Lyt til B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen med Anne Kirstine Cramon og Joachim B. Olsen.