»Mette har viljen til at ville noget. Og Bo har viljen til at sige, at det nok skal gå. Den har Mette ikke. Men at han er der, og siger det, det får Mette til at se tingene på en måde, hun måske normalt ikke ville se dem. Det har vi alle sammen brug for«.

Sådan siger Flemming Frederiksen, far til statsminister Mette Frederiksen, til Ritzau.

Faderen gav sin datter bort onsdag eftermiddag, da Mette Frederiksen sagde ja til filmfotografen Bo Tengberg.

Brylluppet er flere gange blevet udskudt på grund af valgkamp, coronavirus og et EU-topmøde. Men onsdag eftermiddag lykkedes det så endelig parret at blive viet.

Bruden ankommer med sin far Flemming Frederiksen til kirken før vielsen mellem Statsminister Mette Frederiksen og filmfotograf Bo Tengberg i Magleby Kirke på Sjælland, onsdag den 15. Juli 2020. Mette Frederiksen og Bo Tengberg blev gift onsdag eftermiddag.De har officielt dannet par siden 2014 og har været forlovet siden 2017. Brylluppet har af flere omgange været udskudt
Bruden ankommer med sin far Flemming Frederiksen til kirken før vielsen mellem Statsminister Mette Frederiksen og filmfotograf Bo Tengberg i Magleby Kirke på Sjælland, onsdag den 15. Juli 2020. Mette Frederiksen og Bo Tengberg blev gift onsdag eftermiddag.De har officielt dannet par siden 2014 og har været forlovet siden 2017. Brylluppet har af flere omgange været udskudt Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Corona og alt muligt fylder. Så det er en lise for sjælen, at kærligheden vinder,« sagde faderen til mediet efter vielsen.

Mette Frederiksens mor, Anette Frederiksen, var ikke til stede.

Hun døde efter længere tids sygdom tilbage i 2013, mens Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister i Helle Thornings-Schmidts regering.

Selvom Mette Frederiksens far gennem livet har været aktiv socialdemokrat, har han ikke blandet sig i Mette Frederiksens politiske beslutninger og tanker i flere år - medmindre hun selv rækker ud, har han tidligere fortalt i et interview med DR:

Mette fik sin Bo.
Mette fik sin Bo. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»For mange år siden lavede vi den aftale, at hvis Mette vil tale om politik, så er det hende, der ringer. Jeg ringer ikke om det,« sagde han.

Bo Tengberg har tre børn fra tidligere forhold og statsministeren har selv to.

Parret har været sammen siden 2014.

I et interview med Ud og Se fortalte Mette Frederiksen, at det er Bo Tengberg, der har lært hende at være nærværende, når hun taler med andre mennesker. Og at det lykkedes ham at påpege det over for hende på en måde, som 'ikke er irriterende'.