Mindre bureaukrati, færre regler og en stopper for papirnusseri er et af valgkampens store emner. Det viser sig nu, at den nuværende regering har øget den såkaldte statslige regelmængde med op mod en million ord.
Det viser en opgørelse, som den liberale tænketank CEPOS har lavet, ud fra en særlig opgørelsesmetode, som er opfundet på Aarhus Universitet. Regeringen har også selv anvendt CEPOS opgørelse i deres politiske udspil 'Danmark kan mere I' og 'Danmark kan mere III'.
CEPOS' opgørelse viser, at mængden af regler og love er vokset med cirka 320.000 ord om året i gennemsnit i hele statsminister Mette Frederiksens regeringsperiode. Regelmængden er steget nogenlunde støt hele perioden.
Det svarer til nye regler og retningslinjer, som i ren tekst fylder nogenlunde det samme som to eksemplarer af Tolkiens berømte trilogi 'Ringenes herre'.
Til sammenligning steg mængden af statens regler kun med cirka 58.000 ord om året under Lars Løkke Rasmussens regeringsperiode.
Nu er regeringen selv kommet med forslag om en »en regel ind, en regel ud«-politik, men i blå blok er der skepsis.
»Det udstiller hykleriet hos Mette Frederiksen, som i tre år har talt om at afbureaukratisere. Regeringen lover og lover, men der sker ingenting,« siger Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.
Hun erkender dog, at »det er svært«.
»Det klinger hult, når statsministeren taler om at fjerne regler og bureaukrati. Man er nødt til at efterleve det, man prædiker,« siger politisk ordfører for De Konservative Mette Abildgaard.
I CEPOS, som har lavet undersøgelsen, mener man, at rød blok har det med at lave mere bureaukrati end blå blok, når de er i regering.
»Undersøgelsen bekræfter, at det betyder noget for regelmængden, hvilken politisk observans regeringen har,« siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS, som fortsætter:
»Det er sjældent, at man evaluerer lovgivning, når den er lavet. Man bør i højere grad holde nye love og regler op på, om de gør samfundet værre eller bedre,« siger han.
I regeringen ser man på de godt en million nye ord, som er føjet til statens regler for snart sagt alt muligt, med en vis stolthed.
»Jeg tror, det er et udtryk for, at regeringen har været i arbejdstøjet og formår at lave brede aftaler,« siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen.
Men I vil jo netop mindske alle de besværlige regler og retningslinjer, så alle de såkaldt »varme hænder« kan fokusere på deres arbejde i stedet for bureaukrati. Hvordan hænger det sammen med, at I har lavet så meget bureaukrati?
»Det afgørende for os er, at vi ikke skal pålægge vores frontpersonale alle mulige krav til registrering og dokumentation. Det er det bureaukrati, som skal væk. Derfor er ordtælling ikke så vigtig for os,« siger Christian Rabjerg Madsen.
Det er vældig vanskeligt at føre en politik, der fører til færre regler. Det forklarer Niels Åkerstrøm Andersen, professor på CBS og ekspert i offentlig styring.
»Det er jo et faktum, at det offentlige system er blevet mere komplekst end nogensinde,« siger han og fortsætter:
»En tese om, hvorfor det kan være steget så meget under den nuværende regering, er, at vi blandt andet har haft corona, hvor vi har lavet nedlukninger, nødlove og den slags, hvor det skulle gå meget hurtigt. Embedsværket har haft enormt travlt, og der har ikke været den sædvanlige mulighed for gennemarbejdning, som der plejer at være,« siger han.
Undersøgelsen omfatter kun statens regler. Nye regler, som måtte være opstået ude i kommuner og regioner, er ikke med.
