Torsdag aften er der partileder-debat på Statens Museum for Kunst i København. Her skal partilederne snakke om, hvor meget yderligere Danmark kan åbne op.

Statsminister Mette Frederiksen var den sidste der ankom, og hun blev mødt af Henrik Qvortrup fra Ekstra Bladet.

Henrik Qvortrup spurgte statsministeren, om det var en overreaktion, da hun i marts malede billeder af lastbiler med lig og et kollapset sundhedsvæsen.

Og det spørgsmål var Mette Frederiksen ikke tilfreds med.

»Du er jo så klog,« svarede hun kort og kontant.

Statsministeren tilføjede, at den beslutning vil være det sidste, hun fortryder i sit liv.

Henrik Qvortrup spurgte yderligere ind til en mulig overreaktion fra statsministeren, og det fik Mette Frederiksen til at svare hårdt igen.

»Det er godt, at du er journalist, og det er mig, som er statsminister.«

Du kan følge partileder-debatten HER.