Mette Frederiksen strammer grebet om dansk økonomi.

Når partierne inden længe skal forhandle om næste års finanslov, bliver det uden de store gaver eller velfærdsløft.

Ifølge regeringens finanslovsudspil, som B.T. har set, har S-regeringen afsat 1,2 milliarder kroner årligt i forhandlingsreserven.

Det er de penge, som partierne kan forhandle om, når de vil have forbedringer af alt fra skoler og sygehuse til klima og ældreplejen.

Det er samtidig den mindste forhandlingsreserve under Mette Frederiksens tid som statsminister, og dermed bliver der hård kamp blandt de øvrige partier om at få deres ønsker igennem.

Et sted, hvor regeringens støttepartier har krævet store forandringer, er på klimadagsordenen.

Men i regeringens udspil er der kun afsat i omegnen af 100 millioner kroner om året til initiativer på klimaområdet. Og der er heller ikke lagt op til nogen CO2-reduktion som følge af initiativerne i finansloven.

I det hele taget har regeringen stort set ikke noget på tegnebrættet i finansloven. Hverken når det gælder klima eller mangel på hænder, som er blandt de to største samfundsproblemer.

Finansminister Nicolai Wammen holder pressemøde om Økonomisk Redegørelse, maj 2021, i Finansministeriet i København, tirsdag den 25. maj 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Finansminister Nicolai Wammen holder pressemøde om Økonomisk Redegørelse, maj 2021, i Finansministeriet i København, tirsdag den 25. maj 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Mette Frederiksens eneste større initiativ er en pulje på cirka en halv milliard om året, som skal gå til bedre sammenhæng mellem land og by, samt et sundhedsvæsen tættere på borgerne.

Hvad det helt præcist betyder, må indtil videre være et stort spørgsmålstegn.

Mandag formiddag klokken 11 fremlægger finansminister Nicolai Wammen selve udspillet til næste års finanslov, som skal forhandles på plads inden jul.

Han har på forhånd varslet, at det bliver en stram finanslov uden de store pengeindsprøjtninger eller markante velfærdsløft.

»Hvor vi sidste år havde en finanslov, der skulle sætte fart i tingene, så vi kunne passe på arbejdspladserne og vores virksomheder, så er der nu brug for, at vi letter foden fra speederen. Derfor bliver det en finanslov, hvor vi strammer op,« siger Wammen til Ritzau.

Statsminister Mette Frederiksen på pressemøde i Statsministeriet vedrørende status på coronasituationen i Danmark mandag den 23. august 2021. Tilstede er statsminister Mette Frederiksen, sundhedsminister Magnus Heunicke, direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum og formand for ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark Torben M. Andersen. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)
Statsminister Mette Frederiksen på pressemøde i Statsministeriet vedrørende status på coronasituationen i Danmark mandag den 23. august 2021. Tilstede er statsminister Mette Frederiksen, sundhedsminister Magnus Heunicke, direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum og formand for ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark Torben M. Andersen. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

S-regeringen har dog ikke helt glemt coronaepidemien. I udspillet er der således afsat fire milliarder kroner til en corona-krigskasse – en slags reserve, hvis nu epidemien mod forventning viser sit grimme ansigt igen næste år.

Selvom Danmark har været igennem to langvarige coronanedlukninger, står dansk økonomi bundsolidt.

Foreløbigt forventes det, at dansk økonomi vokser med 3,8 procent i år, hvilket er det højeste i 15 år, viser den nye økonomiske redegørelse, som B.T. har set.

Næste år ventes det, at væksten lander på 2,8 procent. Dermed har Danmark allerede ved årsskiftet hentet det tabte under coronakrisen, hvis prognoserne holder.

På samme måde er ledigheden tilbage på niveauet før coronakrisen.

Selvom Mette Frederiksen og Nicolai Wammen nu strammer grebet om økonomien, er bundlinjen på regeringens finanslovforslag stadig negativ med –0,2 procent af BNP.

Det vil sige, at S-regeringen stifter statsgæld for at finansiere næste års finanslov.