Sociademokratiet indkasserer solide vælgerlussinger i landets største byer.

Der er røget en række absolutte flertal i byråd, og i flere af partiets absolutte højborge må partiet se tocifrede tilbagegange.

I Aarhus taber Socialdemokratiet ni procentpoint og tre pladser i byrådet. I stedet er Konservative gået ti procentpoint frem.

Endnu værre står det til i København, hvor Socialdemokratiet for første gang er blevet overhalet som den største parti. Sophie Hæstorp Andersen og S er gået over ti procent tilbage, mens Enhedslisten har overtaget positionen som hovedstadens største parti.

I Odense er vælgerne nærmest flygtet, hvor Socialdemokratiet med den siddende borgmester Peter Rahbæk Juel er gået hele ti procentpoint tilbage. Dermed har partiet tabt næsten hver fjerde stemme siden sidste valg.

I Herlev på den københavnske vestegn, hvor Socialdemokratiet i mange år været det suverænt største parti, har den profilerede socialdemokratiske borgmester Thomas Gyldal Petersen, der har siddet på posten siden 2011, mistet sit absolutte flertal i Herlev, hvor man er gået fra 12 til 9 mandater.

Også i Mette Frederiksens hjemby Aalborg, går Socialdemokratiet markant tilbage, selvom man dog også her bliver ved med at være det største parti.

En tilbagegang på 11,8 procentpoint og fem mandater har Socialdemokratiet mistet i landets fjerdestørste by. Det betyder, at man også her mister sit absolutte flertal i byrådet.

Også i en række lidt mindre, traditionelt socialdemokratiske kommuner, er der tilbagegang for socialdemokraterne. I Roskilde går man 17,8 procentpoint tilbage og taber det absoluttet flertal i byrådet. Det samme gør partiet i Rødovre.

Også i Hvidovre har Socialdemokratiet mistet en borgmesterpost.