Mette Frederiksen skal giftes.

Det afslører hun i sin tale til Socialdemokratiets kongres i Aalborg Kongres Center.

I virkeligheden flirter hun slet ikke med Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, oplyser hun. Hun flirter med Bo.

»Jeg har en besked til alle de politiske kommentatorer og satiretegnere, der har travlt med at tale om, at jeg flirter med Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl. Bare rolig. Der er kun en, jeg flirter med. Det er Bo, jeg er kæreste med. Han sidder lige dernede,« siger Mette Frederiksen og kigger kærligt ned på en af de forreste rækker i salen:

»Han har friet til mig. Jeg har sagt ja. Vi skal giftes,« siger hun.

Formand Mette Frederiksen ses her med kærersten Bo Tengberg ved starten på Socialdemokratiets Kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter, lørdag 22. september 2018. .
Formand Mette Frederiksen ses her med kærersten Bo Tengberg ved starten på Socialdemokratiets Kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter, lørdag 22. september 2018. . Foto: Henning Bagger
Vis mere

Mette Frederiksens kommende mand Bo Tengberg har tidligere været kærste med skuespilleren Trine Pallesen, som han har to børn med.

Bo Tengberg, 53, blev uddannet på Den Danske Filmskole i 1995 og har blandt andet filmet ’Let’s Get Lost’ og været filmfotograf på en række kendte serier så som ’Forbrydelsen’, ’Krøniken’, ’Ørnen’ og ’Rejseholdet’. Det var under optagelserne af ’Rejseholdet’, at han mødte og faldt pladask for skuespilleren Trine Pallesen. Hun var rasende og ked af det, da han forlod hende i 2005, da deres børn var tre og et år.

Da Mette Frederiksen sidste år fyldte 40, fortalte hun B.T, at hun havde fået en forlovelsesring af Bo Tengberg. Efter skilsmissen fra sine børns far i 2014, kom den 52-årige filmfotograf ind i hendes liv. Et ’livsglad’, ’nysgerrigt’ og ’optimistisk’ menneske, som hun gerne vil dele resten af sit liv med.

»Der er jo en forlovelsesring på hånden, ik’? Så må vi jo se. Men jeg er så gammeldags på det område, at det må være manden, der spørger på et tidspunkt,« sagde Mette Frederiksen dengang til B.T.

Da var der gået tre et halvt år, siden hun blev skilt fra Erik Harr. Et halvt år efter skilsmissen mødte hun så filmfotografen Bo Tengberg.