____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er godt gal i skralden over TV2s nyeste påfund i den triste sag om adoptionen af Masho: TV2 viste onsdag aften den kontroversielle dokumentarfilm 'Adoptionens pris' for Mashos biologiske forældre i deres lerhytte i Etiopien.

- Det er da helt absurd at TV2 tager til Etiopien og viser dokumentaren til de biologiske forældre i den sørgelige adoptionssag, skriver Mette Frederiksen torsdag morgen på Facebook.

De to forældre var syge af HIV, da de blev overtalt af det lokale børnehjem og adoptionsbureauet DanAdopt til at adoptere deres to børn væk til det danske forældrepar Henriette og Gert Vedsegaard, men ny medicin har givet dem et meget bedre liv, og derfor ønsker Masho og Robas far mere end noget andet i verden at se sine børn, før han dør. Han er i chok over dokumentaren.

- Adoptivmoren i Danmark skulle have været mere kærlig. Hvorfor tog hun sig dog ikke mere af barnet?, spørger faren Hussen Immishu.

Hundredvis af rasende og til tider hadske debatindlæg er væltet ud på de sociale medier, siden TV2 viste den tragiske tv-dokumentar 'Adoptionens pris' om den fireårige Masho fra Etiopien.

Den massive kritik har gjort Mashos adoptivforældre så utrygge, at de har bedt politiet om beskyttelse, og holder sig væk fra deres hjem.Efter to et halvt år hos sine adoptivforældre i Holbæk var familieforholdet kørt så skævt, at forældrene valgte at anbringe den nu seks et halvt år gamle Masho på en døgninstitution.

Her har hun nu kontakt omkring hver 14. dag med sine adoptivforældre, mens hun lidt sjældnere ser sin to år yngre bror Rado, som det lykkedes forældrene at få til at falde til.

HVAD MENER DU? VAR DET I ORDEN AT TV2 VISTE DOKUMENTAREN TIL MASHO'S BIOLOGISKE FORÆLDRE. DELTAG I DEBATTEN OG AFSTEMNINGEN NEDENFOR ELLER PÅ FACEBOOK HER