Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, melder sig nu ind i debatten om sexchikane.

På Facebook skriver hun mandag aften, at hun »bakker op« og at »sexchikane er forkert«.

'Det er vel egentlig ret enkelt. Sexchikane er forkert. Udtryk for en kultur mange af os ønsker endeligt at forkaste. Uforeneligt med det samfund, vi ønsker at være. Jeg bakker op om alle de kvinder, der nu siger fra. De mænd, der giver deres støtte,' skriver statsministeren og fortsætter:

'Jeg bakker op om jer, der står frem og fortæller om egne oplevelser. Jer, der har haft de samme oplevelser, og som ikke ønsker at fortælle om dem. Sofie der går op på den store scene. Jer, der skriver under. Jer, der nikker i det stille. Jeg bakker op.'

Opslaget fra Mette Frederiksen
Opslaget fra Mette Frederiksen
Vis mere

Tidligere i dag var det en tidligere statsminister i form af Helle Thorning-Schmidt, der på Instagram skrev, at hun også havde erfaringer med sexchikane.

Opslaget delte hun i lyset af den seneste tids debat, hvor1615 kvinder fra den danske mediebranche har underskrevet et støttebrev til tv-vært Sofie Linde om, at der eksisterer en sexistisk kultur i branchen.

Thorning-Schmidt beskriver i opslaget, hvordan hun som politisk leder har mødt sexchikane flere gange.

»To højtprofilerede sager, da jeg var formand for Socialdemokratiet, og en sag på CEO-niveau fra Red Barnet UK, der stadig kastede lange skygger over min vagt som direktør for international Red Barnet fra 2016.«

»Fælles for min håndtering var, at jeg blev beskyldt for at overreagere, hvilket jeg egentlig har det meget godt med i dag,« skriver den tidligere statsminister.