»Hvis vi først begynder at give efter. Så bliver det begyndelsen på enden.«

Den danske statsminister, Mette Frederiksen, har tidligt fredag morgen udgivet et længere opslag på Facebook, hvor hun blandt andet kommer ind på sidste uges droneaktiviteter over Danmark – og hun retter i den forbindelse en kritik mod dem, der har kritiseret regeringen for at have meldt ud, at man vil anskaffe sig længererækkende præcisionsvåben.

»For det første: Der har været kritik af regeringens beslutning om, at Danmark skal anskaffe længererækkende præcisionsvåben,« skriver hun og tilføjer:

»Nogle mener, det er en forkert måde at prioritere på, andre at retorikken har været for hård. Det antydes nærmest, at vi selv er 'ude om det', fordi vi – siges det – har provokeret Rusland. Jeg er meget, meget uenig.«

»Alt, hvad vi gør, handler om at skabe det bedst mulige forsvar. Derfor er vi blandt andet ved at købe jordbaseret luftforsvar, der kan gøre det muligt at være til stede i hele Danmark,« skriver hun videre.

Det er dog ikke nok med 'et luftforsvar, der kan skyde missiler ned', skriver hun videre:

Statsminister Mette Frederiksen og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, holdt torsdag eftermiddag et fælles pressemøde efter afslutningen på et topmøde, der blev afholdt i Bella Center i København.
Statsminister Mette Frederiksen og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, holdt torsdag eftermiddag et fælles pressemøde efter afslutningen på et topmøde, der blev afholdt i Bella Center i København. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

»Vi skal ultimativt også kunne forhindre missilerne i at blive affyret. Derfor har forsvarschefen anbefalet, at vi også køber længererækkende præcisionsvåben, og det har regeringen lyttet til,« forklarer hun.

De første droneobservationer, som blev set over Københavns Lufthavn i sidste uge, kom en uge efter, at regeringen meldte ud, at man havde besluttet sig for at indkøbe langtrækkende præcisionsvåben som led i en afskrækkelse af Rusland.

På et pressemøde efter droneobservationerne i sidste uge blev forsvarsminister Troels Lund Poulsen også spurgt ind til, om der kunne være en sammenhæng mellem udmeldingen om våbnene og droneaktiviteten.

»Jeg er godt klar over, hvad der ligger i dit spørgsmål om, at det, at vi er kommet med den udmelding, kan skabe baggrund for det, der finder sted i Danmark i de her dage. Det har jeg intet belæg for at sige overhovedet,« svarede han.

I sit nye opslag forklarer statsminister Mette Frederiksen videre, at de våben, man har besluttet at anskaffe, er nogen, som flere andre Nato-allierede også enten allerede har eller er ved at anskaffe.

»Der er altså ikke tale om, at Danmark nu får et særligt våben, andre allierede ikke har. Tværtimod kommer vi på omgangshøjde med vores andre allierede,« skriver hun og tilføjer:

»Det er selvfølgelig en legitim politisk diskussion, hvor mange penge vi skal afsætte til vores forsvar, og hvordan de penge skal anvendes. Og det kan der være forskellige holdninger til.«

Hun skriver videre, at man gerne må kritisere regeringen, og at sidste uges dronehændelser har vist, at der er noget, der ikke har fungeret, som det skulle.

»Men hvis vi bliver bange for, hvad Rusland mener. Så hører alting op,« skriver hun:

»Vi må aldrig – aldrig – lade Rusland afgøre, hvad vi må og ikke må for at forsvare os selv.«

Mette Frederiksen understreger i sit opslag, at »vi har intet ønske om at eskalere en konflikt«:

»Vi har slet ikke noget ønske om krig. Alt, hvad vi gør, handler om det modsatte: At opbygge vores forsvar, så det er så afskrækkende, at Rusland ikke går videre. Kun på den måde kan vi deeskalere situationen,« skriver hun og fortsætter:

»Hvis vi lader de hybride angreb skræmme og intimidere os. Hvis vi først begynder at give efter. Så bliver det begyndelsen på enden.«

Det vides endnu ikke, hvem der har stået bag droneaktiviteten over Danmark. Mistanken har været rettet mod Rusland, men Rusland har afvist at have noget med det at gøre.