Ane Halsboe-Jørgensen bliver ny kultur- og kirkeminister.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Det sker efter, at Joy Mogensen søndag aften trak sig fra posten på grund af manglende overskud.

Ane Halsboe-Jørgensen har siden folketingsvalget været uddannelses- og forskningsminister. Den ministerpost overtager Jesper Petersen, som indtil nu har været politisk ordfører i Socialdemokratiet.

Socialdemokraternes Jesper Petersen under møde i Folketingssalen, hvor en række lovforslag bliver behandlet. Det gælder blandt andet et borgerforslag om strengere straf til vanvidsbilister, som dræber. Der er desuden en forespørgsel til kulturminister Joy Mogensen (S) af Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF) om at sikre åndsfriheden på Kunstakademiet, tirsdag den 26 janaur 2021. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Socialdemokraternes Jesper Petersen under møde i Folketingssalen, hvor en række lovforslag bliver behandlet. Det gælder blandt andet et borgerforslag om strengere straf til vanvidsbilister, som dræber. Der er desuden en forespørgsel til kulturminister Joy Mogensen (S) af Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF) om at sikre åndsfriheden på Kunstakademiet, tirsdag den 26 janaur 2021. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Liselotte Sabroe

Statsministeren præsenterer de nye ministre for Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik i Frederik VIIIs Palæ klokken 11.

Statsministeriet oplyser, at der på grund af situationen i Afghanistan ikke vil blive gennemført overdragelser i de respektive ministerier i dag. Overdragelserne vil blive gennemført på et senere tidspunkt.

Joy Mogensen forlod dansk politik efter to hårde år som kultur- og kirkeminister, hvor hun blandt andet er blevet angrebet af kulturlivet for ikke at priorere kulturen under coronanedlukningerne.

'I løbet af de sidste to år er jeg blevet minister, jeg har mistet en datter, og jeg har stået med håndteringen af corona i to ministerier, der blev overvældet af pandemien. Hver af de tre ting i sig selv er livsændrende udfordringer, og jeg er løbet tør for overskud,' skrev Joy Mogensen på Facebook.

Mens Ane Halsboe-Jørgensen blot skifter ministerium, så får Jesper Petersen debut som minister.

Han er længe blevet nævnt som en oplagt ministerkandidat internt i Socialdemokratiet, men er over et par omgange blevet forbigået af Mette Frederiksen.

Nu får han så chancen i et ministerium, som sjældent trækker de helt store overskrifter.

38-årige Ane Halsboe-Jørgensen får til gengæld en del af rive i som ny kulturminister. En stor bunden opgave er nemlig at lande et nyt medieforlig, hvor der er mange interesser på spil.

Opdateres...