Statsminister Mette Frederiksen indkalder til pressemøde torsdag aften klokken 18.

Torsdag eftermiddag er Folketingets partiledere blevet orienteret om, at de nuværende restriktioner som følge af covid-19 bliver forlænget til 28. februar.

Det erfarer B.T. fra flere kilder.

På mødet deltog sundhedsminister Magnus Heunicke og justitsminister Nick Hækkerup.

Dagligvarebutikker er stadig åbne.
Dagligvarebutikker er stadig åbne. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Den helt store nedlukning, som borgerne har været underlagt siden julen, var sat til at udløbe 7. februar. Men den ser altså nu ud til at blive forlænget.

Dermed varer den hele vinteren.

B.T. erfarer dog, at eksperter i den såkaldte referencegruppe er sat til at lave beregninger på, om de små skoleklasser kan åbne tidligere end 28. februar.

De små klasser er 0. til 4. klasse.

Det er fortsat den britiske mutation, der giver anledning til bekymring hos regeringen og myndighederne. Den britiske variant er mere smitsom.

De seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at den nu udgør hvert syvende nye smittetilfælde.

Varianten med navn B117 udgjorde i uge tre 13,5 procent af de positive prøver, der blev analyseret for at finde ud af, hvilken coronavariant der var tale om.

Der er krav om mundbind i offentlig transport, som her i Metroen i København.
Der er krav om mundbind i offentlig transport, som her i Metroen i København. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson
Vis mere

Det er en stigning fra 7,4 procent i uge to, oplyser SSI.

Nedlukningen betyder, at blandt andet skoler, detailhandel samt kultur- og idrætstilbud er lukket.

Der er desuden et forsamlingsloft på maksimalt fem personer.

B.T. dækker pressemødet live. Følg med.