Mette Frederiksen genansætter spindoktor
Mette Frederiksen (S) genansætter sin tidligere personlige assistent.

Mette Frederiksen (S) genansætter sin tidligere personlige assistent.

Mette Frederiksen (S) kan for tredje gang indtage stolen i Statsministeriet.
Denne gang tager hun endnu engang sin tidligere personlige assistent, Feodora Wester, med ind på ministeriets gange.
Wester bliver nemlig midlertidigt ansat som statsministerens særlige rådgiver, oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Hendes arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af sparring og generel rådgivning om politik og presse, lyder det.
Feodora Wester har tidligere været faglig chef for Socialdemokratiets kampagneafdeling.
I 2025 blev hun ansat som særlig rådgiver for statsministeren, da Nana Zarthine Christensen gik på barselsorlov fra Statsministeriet.
Derudover har hun tidligere været personlig assistent for Mette Frederiksen i socialdemokratisk regi.
Foruden Wester består Statsministeriets politiske sekretariat af stabschef Martin Justesen og særlig rådgiver Peter Strauss Jørgensen.