Mette Frederiksen er dybt bekymret efter undersøgelse om skolebørn
Den danske statsminister understreger, at hun tager resultatet af undersøgelsen meget alvorligt.

Den danske statsminister understreger, at hun tager resultatet af undersøgelsen meget alvorligt.

Mette Frederiksen har tidligere udtalt, at hun gerne vil være børnenes statsminister.
Men lige nu, så er Socialdemokratiet dybt bekymret for de danske børn.
Det sker, efter at en ny undersøgelse viser, at danske skoleelever er dårligere til læsning, matematik og naturfag end på noget tidspunkt i PISA-undersøgelsens historie.
Mette Frederiksen har tidligere tirsdag sagt, at hun er meget bekymret for undersøgelsen, og det slår hun fast i et opslag på Instagram.
'Der er ikke noget finere end at få børn til at lykkes.'
'Og jeg tager det meget alvorligt, at det ikke længere er en selvfølge, at vores børn kommer ud af skolen klogere og dygtigere, end vi selv gjorde,' skriver hun i opslaget.
Den danske statsminister understreger også, at Danmark nu står over for en af de vigtigste opgaver, som den her regering skal løse.
'På trods af årtiers indsats for at løfte den danske folkeskole. Så sakker vi bagud,' skriver Mette Frederiksen i opslaget.
Socialdemokratiet har siddet på undervisningsministerposten de seneste tre perioder.
I 2019 var det Pernille Rosenkrantz-Theil, der blev udnævnt som undervisningsminister. Hun blev efterfulgt af Mattias Tesfaye, og nu er det så Magnus Heunicke, der skal løse de store problemer, som gør Mette Frederiksen bekymret.
Afslutningsvis i Mette Frederiksens opslag beder hun om hjælp fra forældre, lærere, skoleledere og elever til at løse problemet.
Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) inviterer forældre til skoleelever til, hvad han har døbt 'Danmarks Største Forældremøde'.
Det afholdes torsdag aften på Engskolen i Herlev Kommune, skriver Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.
»Det er vigtigt, at vi får drøftet udfordringen, og jeg håber, at mange forældre vil deltage og dele deres tanker og perspektiver. Folkeskolen er vores fælles skole. Og vi skal løfte den sammen,« siger Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.