En del mennesker, der burde få en førtidspension, får det ikke i dag, og alt for mange ender i opslidende og udsigtsløse arbejdsprøvninger, erkender formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen om den reform af førtidspension, som hun selv stod i spidsen for, da hun var beskæftigelsesminister i 2012.

»Nogle bliver ramt, selvom de har tjent det her samfund i årtier og har haft et hårdt, nedslidende job, hvor ryggen eller nakken siger stop, og så ender de med at blive kegler i et spil,« siger hun i et interview med B.T. og understreger.

»Og det er jeg sgu oprigtigt ked af, for det var ikke det, der var meningen, og jeg synes heller ikke, vi kan være det bekendt.«

Opgøret med den del af hendes egen reform, der vedrører endeløse forløb med arbejdsprøvninger af alt for syge mennesker, er også et af Mette Frederiksens hovedbudskaber på Socialdemokratiets kongres i Aalborg i weekenden.

Daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fremlægger regeringens kontanthjælpsreform mandag d. 25. februar 2013 i Beskæftigelseministeriet. (Foto: keld Navntoft/Scanpix 2013) Vis mere

»Der er simpelthen nogle i dag, der burde få en førtidspension, som ikke får det. Men jeg vil ikke sætte antal på, for jeg vil ikke opgive mennesker.«

Reformen af førtidspension betød blandt andet, at der blev indført såkaldte ressourceforløb, hvor borgeren skulle arbejdsprøves for at se, om arbejdsevnen kunne udvikles, før de kunne få tilkendt førtidspension. Dette for at sikre, at folk ikke blev parkeret på permanent offentlig forsørgelse, hvis der var udsigt til, at de kunne komme til at arbejde. Og Mette Frederiksen holder fast i intentionen bag reformen.

»Der var rigtig mange, der blev førtidspensioneret i Danmark, og stadig flere af dem var helt unge kvinder med psykisk sårbarhed. Det går ikke, og sådan har jeg det stadig, når vi førtidspensionerer en kvinde på 19 år, der i stedet skal lære at mestre sit liv, selv om hun bliver ved med at være lidt syg, men måske kan arbejde i fleksjob nogle timer,« siger hun og tilføjer:

»Som socialdemokrat har jeg det sådan, at det er bedst for alle mennesker at være en del af fællesskabet, have en funktion og en tilknytning til arbejdsmarkedet og noget at stå op til om morgnen. Men selvfølgelig ikke, hvis man er for syg.«

Men siden reformen blev vedtaget, er kritikken taget til, og flere og flere absurde eksempler på årelange forløb med udsigtsløs arbejdsprøvning er kommet frem - også blandt mennesker, som er oppe i årene.

Derfor er Mette Frederiksen nu villig til at gå sin egen lovgivning efter i sømmene, for eksemplerne på konsekvenserne af hendes egen lovgivning har gjort indtryk.

»En kvinde i 50'erne kom hen til mig ved Bilka i Ishøj, og hun havde tårer i øjnene, da vi stod og snakkede sammen. Hun var ramt af alvorlig diabetes, men havde arbejdet i årevis som hjemmehjælper og buschauffør. Hun skulle i ressourceforløb og var enormt ked af at være syg og ville faktisk allerhelst arbejde. Det berører mig dybt.«

»Hun havde en oplevelse af, at nogle af de reformer, som jeg har været med til at lave, har placeret hende i et ingenmandsland. Det har mange konfronteret mig med, og det var ikke idéen med reformen, det var faktisk det modsatte. Kvinden sidder stadig i mig.«

Mette Frederiksen forklarer, at ressourceforløbene skulle have sikret borgerne, at de fik en samlet indsats, så de ikke skulle løbe spidsrod mellem myndigheder, som i stedet satte sig sammen i et team og så på helheden og de individuelle behov hos den enkelte borger. Den idé står hun stadig ved, og hun mener, at ressourceforløb har hjulpet nogle, men lovgivningen har ikke virket helt efter hensigten alle steder, mener S-formanden.

For der er stor forskel på, hvor mange der får førtidspension afhængigt af, hvilken kommune de bor i. En kortlægning, som Avisen.dk foretog i 2017, viste for eksempel, at kun 14 procent af borgerne i Københavns Kommune fik tilkendt førtidspension efter endt ressourceforløb, mens det gjaldt i 73,5 procent af tilfældene i Kolding.

Men hvor er kæden hoppet af? Er det lovgivningen, der er noget galt med, eller er det gået galt ude i kommunerne?

»Jeg vil ikke sidde i dag og sige, at det ikke er lovgivningen, der er problemet, og at det bare er fortolkningen ude i kommunerne, den er gal med, fordi jeg har det sådan, at når jeg selv har sat noget i søen, så skal jeg også være den mest kritiske censor over for det,« siger hun.

Erkender du, at du også har et ansvar i det her?

»Ja, det har jeg, og det har alle omkring det politiske bord. Vi skal sørge for, at de store politiske forandringer bliver fulgt op, og det er fint, at forligskredsen har taget fat på det, men jeg mener ikke, vi er færdige, og det er især delen om førtidspension, der bekymrer mig,« siger hun og tilføjer;

»Men jeg føler også et særligt ansvar. Jeg var minister på det tidspunkt, vi vedtog førtidspensionsreformen, og derfor slipper jeg den heller ikke. Og derfor er det også noget, jeg kommer til at være optaget af som statsminister, hvis jeg skulle blive det. Det står højt på min dagsorden, for vi skal have det vil at virke.«

Er du så også villig til at se på, om selve loven skal ændres, så den bliver mere klar for kommunerne?

»Ja, selvfølgelig. Det er jo en kæmpemæssig reform, og en del har spurgt mig, hvorfor jeg ikke ser ud til at være i godt humør på det billede, hvor jeg bliver udpeget til at være justitsminister i stedet for beskæftigelsesminister. Det er faktisk på grund af det her. Jeg synes, jeg forlod mine reformer for tidligt, for det er blevet lidt sådan i dansk politik, at vi lovgiver en masse og reformerer en masse, men alt det med at få det vil at virke efterfølgende, det bruger vi ikke særligt meget energi på, og det var grunden til, at jeg var ked af det skifte.«

Statsminister Helle Thorning-Schmidt præsenterer Mette Frederiksen som ny justitsminister og Henrik Dam Kristensen som ny beskæftigelsesminister foran Amalienborg fredag d. 10 oktober 2014. På det billede ser Mette Frederiksen ikke videre glad ud, fordi hun er ked af at skulle forlade beskæftigelsesministeriet (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2014). Vis mere

Hvad mener du om, at man som politiker går ud og siger, 'jeg er blevet klogere', når man selv er ophavsmand?

»Jeg vil gerne gøre en dyd ud af at være en af de politikere, der vedkender mig, når jeg begår fejl og siger, her er jeg blevet klogere. Og jeg forstår faktisk ikke, man får klø for det, for det er meget nemmere for mig at sige, at det for eksempel er kommunerne derude, der ikke har fået det til at fungere. Man begår fejl som politiker. Bliver man klogere – ja, heldigvis, og så skal man også have mandsmod nok til at stille sig frem og sige, at der er noget, der ikke fungerer efter hensigten.«