Hvis Danmark bliver angrebet, skal man være klar til det ultimative offer?

Det spørgsmål er ganske let at svare på, hvis man spørger statsminister Mette Frederiksen (S):

»Synes jeg selv, at man skal være villig til at dø for sit fædreland? Ja, selvfølgelig.«

Så klart lyder meldingen i en særudgave af DR-programmet 'Krigens Døgn'.

»Udover det nære i mit liv er der da ikke noget, jeg elsker højere end mit fædreland,« tilføjer hun.

Men langt fra alle danskere deler statsministerens kampvilje.

En Megafon-måling for TV 2 viste i september, at blot 34 procent ville være villige til at gå i krig, hvis Danmark blev invaderet af en fremmed magt.

Særligt blandt de 18-39-årige er modviljen stor. Her svarer mellem 54 og 59 procent nej til, at de vil trække i trøjen ved en invasion.

Der kræves ellers en vis kampkraft. I maj kom DR i besiddelse af dokumenter fra Forsvarsministeriet, hvor det fremgår, at der skal kunne mobiliseres 180.000 soldater, hvis Danmark skal forsvare sig selv i en længere krise.

Trods målingen mener statsministeren, at mange danskere har forstået alvoren: Hvis Rusland får lov til at tage Ukraine, er der ifølge hende ingen garanti for, at det stopper dér.

Mette Frederiksen peger samtidig på, at et stærkt forsvar ikke kan stå alene. Hun ønsker også et bredere totalberedskab, hvor hele samfundet spiller en rolle, hvis Danmark rammes af krig eller en alvorlig krise.