Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
'Arne' skal have sin pension, og det rammer nu direktørerne med de højeste millionlønninger.
S-regeringen er nemlig klar med en ny skat på lønninger over 7,5 millioner. Det betyder, at virksomhederne fremover får et ekstra skattesmæk, hvis deres topchefer tjener mere end de 7,5 millioner om året.
I et nyt lovudkast lægger regeringen op til, at lønloftet skal omfatte bonusser, pension, købsoptioner på aktier samt værdien af kursusudgifter, fri telefon og bredbånd, fri kost, logi og firmabil.
Det nye lønloft skal frigøre cirka 150 millioner om året til at betale for 'Arne-pensionen'.
Det får nu Venstre på barrikaderne med et hårdt angreb på S-regeringen.
»Jeg kan ikke se, at det er andet end ren misundelse og forargelse, som gør, at regeringen nu vil lægge en ekstra skat på høje lønninger. Det er tåbeligt og dumt at sætte vores største virksomheders konkurrenceevne over styr blot for at føre et populistisk socialdemokratisk hævntogt mod et lille mindretal,« siger erhvervsordfører Torsten Schack Petersen (V).
Den seneste tid har topchefernes høje lønninger været til debat, efter det er kommet frem, at Carlsbergs topchef, Cees 't Hart, tjente 46,6 millioner kroner i 2021, mens Mærsk-topchefen, Søren Skou, hev 46,8 millioner kroner hjem.
Det er helt normal regnskabspraksis, at en virksomhed trækker udgifter fra i skat. Men det vil S-regeringen altså lave om på, når det gælder lige præcis millionlønninger.
Politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S) fejer dog Venstres angreb af banen.
»Det er simpelthen useriøst at sige, at vi er misundelige og forargede. Det er en helt fair politisk prioritering, hvor vi beder de største virksomheder om at bidrage lidt mere, så folk, der har haft et hårdt og langt arbejdsliv, kan trække sig tilbage lidt tidligere,« siger S-ordføreren, som også afviser, at erhvervslivet kommer til at lide under fradragsloftet.
»Det er ikke det fradrag, som bestemmer virksomhedernes evne til at rekruttere. Det er fortegnet at påstå. Konkurrencekraften bestemmes af mange andre ting – for eksempel trygheden og velfærden i Danmark og rammevilkårene helt generelt,« siger S-ordføreren.
S-regeringen skriver dog i lovudkastet, at lønloftet vil »reducere produktiviteten og reallønnen«, ligesom det forventes, at erhvervslivet vil forsøge at undgå loftet på 7,5 millioner kroner gennem skatteplanlægning.
