Selvfølgelig burde Rikke Karlsson vide, at hun ikke må aflønne sin søn for EU-kroner.
Det siger to eksperter, der stiller sig uforstående over for EU-parlamentarikerens forklaring. Her fastholder Karlsson, at hun har »fulgt gældende regler for kontorpenge og ikke noget sted fundet, at jeg ikke måtte bede familie om at løse opgaver for mig.«
Rikke Karlsson har i alt betalt sin søn 30.000 kroner for en fotografopgave og for at lave en hjemmeside.
»Det siger sig selv, at man ikke aflønner sin søn. Og hun har ikke fulgt de gældende regler,« siger Bent Greve, professor på Roskilde Universitet med speciale i blandt andet EU.
Rikke Karlsson afslørede i sin tid Dansk Folkepartis stemmesluger Morten Messerschmidt i problematisk omgang med EU-midler, som han stadig undersøges for.
Nu er hun altså selv blevet taget i at problemer med EU-midler. Reglerne er ellers meget klare på området, forklarer både Bent Greve og Wouter Wolfs, der er lektor på universitetet i belgiske Leuven.
»Det er ikke tilladt at hyre familiemedlemmer. Det står meget klart i reglerne, som parlamentarikerne bør kende,« siger Wouter Wolfs, der forsker i politikeres brug af EU-midler.
Men sagen stopper ikke der. For ifølge Rikke Karlsson aflønnede hun sin søn med de såkaldte blyantspenge. Penge, som ikke skal bruges på medarbejdere, men til kontor- og administrationsudgifter.
Rikke Karlsson har forklaret, at der ikke står noget i reglerne for blyantspenge om, at man ikke må bruge pengene på familiemedlemmer. Det er rigtigt, men skyldes det faktum, at pengene slet ikke må bruges til at aflønne medarbejdere - på nær administrationsudgifter til bogholderi.
»Det fremgår meget klart af reglerne om blyantspenge, at man ikke må bruge pengene til at aflønne personer. Det er til kontorhold,« forklarer Bent Greve.
At Rikke Karlsson brugte blyantspenge til at aflønne sin søn er ifølge lektor Wouter Wolfs mistænkeligt.
»Det kunne pege på en bevidst strategi for at vildlede Europa-Parlamentet. For medarbejderlønningerne bliver kontrolleret mere grundigt end blyantspengene. Europa-Parlamentet ville sandsynligvis have protesteret mod, at hun aflønnede et familiemedlem, hvis hun havde brugt medarbejderkontoen,« siger Wouter Wolfs fra samfundsvidenskabeligt institut på universitetet i Leuven.
Rikke Karlsson fastholder, at hun opfatter reglerne for »uklare«. Hun afviser samtidig, at hun bevidst vildledte parlamentet.
»Jeg har i forløbet været åben om alle mine regnskaber og bilag. Da tvivlen opstår om retmæssig brug af disse midler, bærer jeg alt ned og beder om parlamentets vurdering,« forklarer hun.
Rikke Karlsson har også erkendt, at det var en fejl at aflønne sin sekretær med blyantspenge. Det drejer sig om 30.000 kroner som kompensation for, at Karlsson sekretær ikke fik løn de to første måneder af sin ansættelse i 2014.
Den forklaring har professor Bent Greve mere til overs for.
»Rikke Karlsson skulle ind i systemet. Det er formentlig meget tumultarisk at starte der. Så det er en bedre forklaring,« siger professoren.
Samlet set anser Bent Greve ikke sagen for »særlig alvorlig« på grund af beløbenes størrelse, og fordi regnskaberne først skal stemme i år 2019.
»Så i den samlede periode kan hun godt nå at rette op på problemerne,« forklarer Bent Greve, der dog undrer sig over, at man ikke har haft en strengere kontrol med, hvad pengene er blevet brugt til.
