Der kommer ikke nogen EU-hær, uden at danskerne først er blevet spurgt om det ved en folkeafstemning.
Sådan lyder det mandag fra udenrigsminister Jeppe Kofod.
Der vil komme en folkeafstemning, før forsvarssamarbejdet i EU går hen og bliver overstatsligt. Den garanti havde udenrigsministeren ellers først i et interview med Jyllands-Posten afvist at give.
Men nu er Kofod altså vendt på en tallerken og vil garantere, at der kommer en afstemning, før der kommer en EU-hær.
Det giver formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, dog ikke meget for.
»Jeppe Kofod skal sørge for at skrive garantien ind i loven, for lige nu står der intet i det høringsforslag om, at der kommer en folkeafstemning, hvis der kommer en EU-hær. Det synes jeg er ret afgørende,« siger Morten Messerschmidt og fortsætter:
»Lige nu er det bare et løfte, som han har givet. Om et år kan han være færdig som udenrigsminister, og derfor skal man have det skrevet ind i loven,« siger Morten Messerschmidt.
Ingen af ja-partierne melder om opbakning til, at Danmark skal miste sin vetoret, hvis EUs forsvarssamarbejde bliver overstatsligt.
Men Morten Messerschmidt spår, at det vil ske alligevel.
»Der er flere af de store EU-lande, som ønsker det. Al erfaring peger på, at de store lande ofte får deres vilje, og EU-projekter har det med at udvikle sig til noget andet end det, ja-partierne siger,« siger Morten Messerschmidt.
Hvis der alligevel kommer et overstatsligt forsvarssamarbejde i EU, har ja-partierne henvist til, at Justitsministeriet skal vurdere, om Danmark afgiver suverænitet.
Hvis Justisministeriet vurderer, at Danmark afgiver suverænitet, betyder det, at 150 folketingsmedlemmer skal stemme for den ændring, før forslaget kan blive til virkelighed.
Men den præmis køber Morten Messerschmidt ikke.
»Det aktiverer ikke paragraf 20 at ændre på stemmereglerne i EU-systemet, for hvis ikke det står i loven, at det kræver en folkeafstemning, før Danmark kan tiltræde det, så vil en fremtidig regering kunne gennemføre det uden en folkeafstemning,« siger Morten Messerschmidt.
Tager ja-partierne så fejl, når de peger på paragraf 20 i grundloven?
»Ja, det gør de. Og de tager ikke bare fejl. De prøver bevidst at fremstå dummere, end de er, fordi de godt ved, at de før har afskaffet vetoretten uden at spørge danskerne først.«
Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, står i et helt andet hjørne i debatten. Han mener nemlig, at der er en garanti i grundloven, som sikrer en folkeafstemning, hvis forsvarssamarbejdet bliver overstatsligt.
»Jeg mener kritikken er et udtryk for, at Messerschmidt ikke ønsker at forholde sig til, hvad afstemningen egentlig handler om, nemlig hvordan vi passer på Danmark. I stedet kaster man grus i maskineriet med hypotetiske og irrelevante emner, fordi man står svagt i debatten med sine argumenter,« siger Christian Rabjerg Madsen og tilføjer:
»Der er ingen lande, som ønsker et overstatsligt samarbejde. Så skulle man forestille sig, at en dansk general afgjorde, om franske soldater skulle i krig eller ej. Det vil hverken Frankrig, Ungarn eller Danmark for den sags skyld gå med til.«
Nu hvor du siger, at det er sikret i grundloven: Kan man så ikke bare skrive det ind lovforslaget, og så er alle glade?
»Jeg tror ikke på, at nej-partierne bliver glade af det. De vil finde på nye forhold, som vil rode debatten til.«
