I en eventuel blå regering efter valget vil der være stor uenighed om støtten til Ukraine.

Venstres formand, forsvarsminister Troels Lund Poulsen slår i et interview med TV 2 fast, at han ikke kommer til at gå på kompromis med støtten til Ukraine.

Venstres forsvarsminister Troels Lund Poulsen stiller krav til blå regering. 
Venstres forsvarsminister Troels Lund Poulsen stiller krav til blå regering.  Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

»Vi kommer også til at styrke støtten til Ukraine,« siger han til mediet.

Men Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, udtalte i december sidste år, at Danmark ikke længere skal være »ekstremt generøse over for Ukraine« og i stedet  skal hjælpen være lån, der skal betales tilbage.  

Og det holder han fast ved trods meldingen fra Troels Lund Poulsen.

»Vi vil overgå til lån. Vi synes, at Danmark allerede har givet rigtig meget. Nu må andre lande også komme til lommerne. Så vores politik er, at Danmark herfra skal stille lån til rådighed til Ukraine,« siger Morten Messerschmidt,

Men der er jo tydeligvis en uenighed med Venstre.

»Der er jo en grund til, at vi er forskellige,« siger DF-formanden. 

Du kan lytte til B.T. ValgkampB.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Valgkamp

B.T.s politiske eksperter har sat sig i studiet, lige efter at Mette Frederiksen i dag har udskrevet valg til Folketinget. Hvad bliver det for et valg? Hvad bliver afgørende? Hvem ender i regering? Og hvem bliver Danmarks næste statsminister? Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Journalist: Maria Asmine Dam og Josefine Buhl Brinckmann  Redaktør: Maria Asmine Dam  Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.