Morten Messerschmidt vil gå efter en frifindelse i Meld og Feld-sagen, siger han efter tiltale i sagen.

»Jeg er ret overbevist om, at jeg ikke har begået noget ulovligt.«

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, efter at han er blevet tiltalt for i sag om misbrug af 100.000 kroner som følge af den såkaldte Meld- og Feld-sag.

Til TV2 News siger Morten Messerschmidt:

»Jeg mener lige som min advokat, at det her skal ende med en frifindelse. Forsvaret og argumenterne skal nok komme. Lige nu glæder jeg mig over, at vi kan komme videre.«

»Jeg er selvfølgelig ærgerlig over at skulle brug tid og ressourcer på det, men glæder mig til at få sat et endeligt punktum,« siger Morten Messerschmidt til TV2 News.

Ifølge Morten Messerschmidt er det op til Dansk Folkepartis gruppe til at afgøre, om han kan fortsætte som næstformand.

»Udgangspunktet er, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Men hvis der er ønske om noget andet, så tager jeg det til efterretning,« siger Morten Messerschmidt til TV 2 News.

/ritzau/