Messerschmidt om B.T.-afsløring: 'Rystende'
'Respekterer man Danmark, skal man være velkommen,' skriver Dansk Folkepartis partileder i et opslag på Facebook.

'Respekterer man Danmark, skal man være velkommen,' skriver Dansk Folkepartis partileder i et opslag på Facebook.

Dansk Folkepartis partileder, Morten Messerschmidt, er - med egne ord - rystet over et nyt notat fra Justitsministeriet, som B.T. har beskrevet i weekenden.
Notatet 'opgørelse over dømte indvandrere og efterkommere' viser, at ikke-vestlige indvandrere i 2025 stod bag 44 procent af alle drab eller drabsforsøg begået i Danmark.
'De her tal er jo rystende,' skriver Messerschmidt i et opslag på Facebook efter at have læst artiklen.
'Respekterer man Danmark, skal man være velkommen. Men begår man kriminalitet som udenlandsk statsborger, skal man ud,' skriver han videre.
Han tilføjer, at DFs såkaldte hjemrejsepolitik burde være et krav fra 'enhver ansvarlig politiker'.
Ifølge Dansk Folkepartis hjemrejsepolitik skal udenlandske statsborgere udvises fra Danmark, hvis de bliver dømt for kriminalitet.