Statsminister Helle Thorning-Schmidt blev godt og grundigt grillet igennem, da hun onsdag formiddag var på talerstolen i Strasbourg for at præsentere de danske forventninger til EU-formandskabet. Og DF’s Morten Messerschmidt holdt sig bestemt ikke tilbage.

Efter talen havde alle parlamentets grupper nemlig mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer til formanden for EU, Helle Thorning-Schmidt. Og det benyttede mange sig af, så Thorning måtte høre på spørgsmål af vidt forskellig karakter og relevans. Men det var ikke kun udlandet, der ville have EU’s nye formand til at forholde sig til større eller mindre petitesser, hvoraf nogle grænsede til det latterlige. Dansk Folkeparti sørgede for, at Danmark ikke holdt sig tilbage. LÆS OGSÅ: - Her er vi for alvor vidner til en ægte love story. Helle Thorning Schmidt er uden tvivl en statsminister, som I alle vil elske her. Uddannet på bureaukratakademiet i Brügge, oplært her i Europa-parlamentets glaspalads og helt i tråd med EU's historie valgt som statsminister på en lang række af løgne. 100 løgne blev det til, på kun 100 dage. For alvor en rådsformand, der er EU værdig, og som vil forstå jer, lød det hånende fra det danske Europaparlamentsmedlem, Morten Messerschmidt, der holdt en mindre tale for Thorning-Schmidt.
ER DU ENIG I MESSERSCHMIDTS KRITIK AF THORNING-SCHMIDT? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN.
Skuden er ved at synke Og Messerschmidt holdt bestemt ikke igen på fornærmelserne mod den danske statsminister. Undervejs fandt han dog også plads til at spy lidt galle over EU. - Brug så meget tid som overhovedet muligt her i EU. Det vil begrænse den skade, som din regering vil forvolde på vort land. Til gengæld vil skaden her i EU være svær at bemærke. Skuden er nemlig allerede ved at synke, lød det fra Messerschmidt, der ikke lagde skjul på, at han helst så, at Helle Thorning-Schmidt blev i EU-Parlamentet for så længe som muligt. Selv om det er svært at tolke Messerschmidts tale som andet end en hån af Helle Thorning-Schmidt, så afviser DF’eren over for bt.dk, at talen var sådan ment. - Jeg remsede sådan set bare fakta op, lyder det fra Messerschmidt, der fortæller, at meningen med talen var at byde Helle Thorning-Schmidt velkommen i EU.
Europa i hjertet - Der er ingen tvivl om, at hun betragter sig som europæer før dansker. Hun sagde selv i sin tale, at hun havde Europa i hjertet. Her tænker alle på deres fælles projekt, Europa. Og derfor er der ingen tvivl om, at hun passer godt ind her, siger Messerschmidt. LÆS OGSÅ: Professor i statskundskab Peter Nedergaard fortæller, at det er normalt, at formanden for EU stilles alle mulige spørgsmål i forbindelse med præsentationstalen. - Det svarer til en spørgetime i Folketinget, og for de fleste lande handler det bare om at markere sig, og om at de kan fortælle til deres bagland, at de har spurgt. Der er ingen, der forventer, at formanden kan svare på alle spørgsmål, siger han. Morten Messerschmidt oplyser, at Helle Thorning-Schmidt kiggede lidt ned i bordet under hans tale, og at hun ikke besvarede den.

Er du enig i Messerschmidts kritik af Thorning-Schmidt? Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T. på fredag.