Dansk Folkeparti vil ikke længere arbejde for at få Danmark ud af EU.

Det siger partiets formand, Morten Messerschmidt, til Berlingske, ligesom det også er et af budskaberne i hans nye bog, "Dansk forår", som udkommer fredag.

Messerschmidt siger til avisen, at han ikke har tænkt sig at arbejde på hverken en udmeldelse af EU eller en folkeafstemning.

Han svarer "nej" på spørgsmålet om, hvorvidt han som del af en potentiel borgerlig regering vil bruge kræfter på et arbejde for at få Danmark ud af EU.

- Jeg er mere optaget af at få EU ud af Danmark end at få Danmark ud af EU. Min primære indsats i en borgerlig regering vil være at få EU-regulering til at fylde mindre, lyder det.

Han siger, at han er kommet frem til, at man bør arbejde på at reformere EU indefra.

Det kan for eksempel være ved at støtte EU-direktiver, der gavner Danmark - og modarbejde dem, der ikke gør, siger DF-formanden i interviewet.

På partiets hjemmeside står der, at en potentiel borgerlig regering "bør forpligte sig til, at Danmark ikke kommer til at tilslutte sig nye FN-erklæringer eller EU-traktater, uden at danskerne får muligheden for at nedstemme det".

Dansk Folkeparti har traditionelt været et yderst EU-skeptisk parti.

For eksempel sagde Messerschmidts forgænger på formandsposten, Kristian Thulesen Dahl, i 2020, at "det er i Danmarks interesse at gøre sig fri af den tyngende overfrakke, som EU er".

Ordene var en del af Thulesen Dahls grundlovstale.

- Gøre sig fri af den politiske overbygning, som tager mere og mere af den ilt, som ellers skal sikre et levende demokrati. Derfor er Dansk Folkeparti modstander af EU, lød det.

Det blev betragtet som en skærpelse af partiets EU-politik efter måneders intern debat.

Sidste år sagde Anders Visitisen, der på det tidspunkt var Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, at en dansk udmelding af EU kunne ske nu eller om 15 år.

- Den dag, der er en klar model og et flertal i Folketinget, dér skal vi have den (en folkeafstemning om udmeldelse af EU, red.). Om det så er i morgen eller om fem, ti eller femten år. Det er spørgsmålet om, hvornår Dansk Folkeparti har styrken til at få det trumfet igennem, sagde han til DR.

Når Messerschmidts nye bog udkommer fredag, vil ordet "folkeafstemning" kun indgå én gang, skriver Berlingske. Og konteksten vil være, at det ikke er på tegnebrættet.

Skulle det komme på tale, ville det først være den dag, det kunne ske i fællesskab med andre lande som for eksempel de andre nordiske lande, siger Messerschmidt til Berlingske.

/ritzau/