Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

9.623 råb om hjælp er blevet overhørt.

Fra 2021 til maj 2022 har Børne- og Ungdomspsykiatrien i landets fem regioner afvist 27,9 procent af alle henvisninger svarende til 9.623.

Det fremgår af aktindsigter, som B.T. har søgt ved regionerne.

Langt størstedelen af de afviste henvisninger stammer fra de praktiserende læger.

I Region Sjælland alene afviste børne- og ungdomspsykiatrien i perioden 56 procent af alle henvisninger fra praktiserende læger, og det er en problemstilling, som lægerne selv genkender.

»De tal kommer slet ikke bag på mig, for det er det, jeg oplever i min dagligdag. Antallet af afviste henvisninger stiger både i psykiatrien og i sundhedsvæsenet generelt,« siger næstformand for PLO Mireille Lacroix.

Hun fortæller, at de praktiserende læger oplever, at de afviste henvisninger er et udtryk for, at kapaciteten i sundhedsvæsenet og især i psykiatrien er voldsomt presset.

Men det kan have store konsekvenser for de børn og deres forældre, som oplever, at en henvisning afvises.

»Det er meget, meget frustrerende, for hvor skal man så få hjælp henne? De er startet i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i kommunerne, red.) og er allerede blevet vurderet der, og der er ikke ret mange privatpraktiserende børnepsykiatere og lang ventetid til dem, der er,« siger Mireille Lacroix.

Hun fortæller, at børnenes tilværelse ofte er sat på pause, mens de venter på hjælp. Og mens tiden går, kommer børnene længere og længere væk fra en almindelig hverdag med skole- og fritidsinteresser.

Det har ikke været muligt for B.T. at få tal for, hvor mange patienter der afvises i det almindelige hospitalsvæsen i alle regionerne.

Men Region Sjælland oplyser, at de i samme periode afviste 5,7 procent af børn, der blev henvist til behandling på regionens almindelige hospitaler.

Der afvises dermed næsten fem gange så mange børn og unge i psykiatrien.

Formanden for Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Nina Tejs Jørring, fortæller, at børne- og ungdomspsykiatrien er nødt til at prioritere, når de får henvisninger, fordi de ikke har mulighed for at give alle børn og unge hjælp, selvom behovet er der.

»Hvis man har et vist antal ansatte, der kan klare et vist antal familier, hvad søren kan man så gøre?« spørger hun.

Det er dog et kæmpe ønske at kunne hjælpe mange flere børn og hjælpe dem meget tidligere, fortæller Nina Tejs Jørring.

»Vi ved, at det er meget nemmere at hjælpe dem, hvis de kommer ind tidligt. Det er der ingen tvivl om. Små problemer er lettere at løse end problemer, som har fået lov til at vokse sig større.«

Derfor er det også dybt frustrerende at måtte afvise børn og unge, som man ved kommer igen, når de har fået det værre, fortæller Nina Tejs Jørring.

Især fordi de børn, der kommer ind, har stor gavn af den hjælp, de kan få.

»Vi er blevet supergode til at hjælpe dem. Og de familier, der kommer ind, er rigtig glade for det, vi gør. Men vi mangler hænder.«

Hun peger også på et andet problem i behandlingen af børnene.

Mange af de børn, der bliver behandlet i børne- og ungdomspsykiatrien, har brug for målrettede specialskoletilbud og institutionspladser, forklarer Nina Tejs Jørring.

Men det er ikke noget, psykiatrien kan bestemme, de skal have, og ofte får børnene ikke de tilbud, som psykiaterne vurderer er det bedste.

»Så er der nogle ude i kommunerne, der skal bestemme. Det er de samme, der har ansvaret for budgetterne, og så ender de med at vælge den billigste løsning, men det bliver dyrt på sigt, fordi børnene får det dårligt igen og skal genindlægges,« siger Nina Tejs Jørring.

Hun efterlyser derfor en model, hvor psykiaterne kan lave anbefalinger for, hvad der skal ske med børnene efter udskrivelse, som skal følges.

Formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg Jacob Klærke (SF) erklærer sig enig med både psykiaterne og lægerne.

»Kapaciteten er for lille, og tilgængeligheden er for dårlig,« siger han og pointerer samtidig, at det ikke er et problem, regionerne kan løse selv.

Jacob Klærke pointerer, at psykiatrien får henvist og tager imod markant flere patienter end før covid-19-pandemien.

»Vi har løbende prioriteret det, men vi kan slet ikke give psykiatrien et løft i det omfang, der er brug for. Vi har brug for, at Christiansborg får landet den tiårsplan.«

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) medgiver i et skriftligt svar til B.T., at de afviste henvisninger udgør et problem.

»Bag hver afvist henvisning er et frustreret menneske med lige så frustrerede pårørende, der føler, at sundhedsvæsenet ikke hænger sammen eller yder den forventede hjælp. Det skal gøres bedre.«

De afviste henvisninger handler dog ifølge Heunicke ikke udelukkende om manglende kapacitet.

»En henvisning for en psykisk lidelse går ofte på tværs af sundheds- og socialområdet, og er mere komplekst end f.eks. et brækket ben. Regionerne har tidligere oplyst, at de fleste tilbagehenvisninger skyldes, at patienten ikke er i målgruppe for den type af behandling, der er henvist til. Der kan også være tale om mangelfulde henvisninger. Dét arbejder man konstant på at forbedre,« siger han.

Andre læser også