En potentiel skandale.

Så hårde er ordene fra Dansk Folkeparti, efter B.T. torsdag afslørede, hvordan DRs mangeårige EU-korrespondent, Ole Ryborg, angiveligt har spillet en dobbeltrolle i Meld og Feld-sagen mod Dansk Folkeparti.

DF kræver nu en redegørelse fra Danmarks Radio.

»Hvis det forholder sig sådan, som det fremgår i B.T., er det en meget alvorlig sag. Så har DR forbrudt sig mod helt grundlæggende journalistiske principper. Derfor efterlyser vi, at DR kommer med en redegørelse,« siger partiets gruppeformand, Peter Skaarup.

DR's EU-korrespondent har været en af de førende journalister i dækning af Meld og Feld-sagen. Men nu viser det sig, at han selv har spillet en afgørende rolle i sagen. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2014)
DR's EU-korrespondent har været en af de førende journalister i dækning af Meld og Feld-sagen. Men nu viser det sig, at han selv har spillet en afgørende rolle i sagen. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2014) Foto: Linda Kastrup
Vis mere

Gennem årene har Ole Ryborg været førstemanden på DRs dækning af Meld og Feld-sagen, der har ført til en tiltale for dokumentfalsk og misbrug af EU-midler mod Morten Messerschmidt (DF).

Men tilbage i oktober 2016 var det i første omgang Ole Ryborg selv, der gik til EUs antisvindelenhed, Olaf, med de sprængfarlige oplysninger, der fik efterforskningen af DF til at udvikle sig. Det viser en tre sider lang afhøringsrapport fra Olaf, som B.T. har kendskab til.

Tre dage efter mødet med Olaf tonede Ole Ryborg frem i '21 Søndag' med afsløringen om, at Olaf nu udvider efterforskningen af DF og Messerschmidt efter nye oplysninger.

»Det er et kæmpe problem, hvis journalisten har spillet en dobbeltrolle, hvor han har bidraget til en efterforskning, som han selv har dækket for DR,« siger Peter Skaarup.

Peter Skaarup (DF) efter møde i Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen i Landstingssalen på Christiansborg, onsdag den 20. januar 2021. Fortsættelse af underudvalgets politiske drøftelser om opfølgning på Instrukskommissionens beretning.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Peter Skaarup (DF) efter møde i Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen i Landstingssalen på Christiansborg, onsdag den 20. januar 2021. Fortsættelse af underudvalgets politiske drøftelser om opfølgning på Instrukskommissionens beretning.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Skaarup har kontaktet Katrine Winkel Holm, Dansk Folkepartis medlem af DR-bestyrelsen. Hun har fredag morgen skrevet til DRs bestyrelsesformand og generaldirektør og krævet en redegørelse.

»Hvis oplysningerne om Ole Ryborgs ageren er korrekte, så står han med et forklaringsproblem. Man kan ikke dække en sag som journalist, hvis man selv er part i sagen,« siger hun.

Ifølge afhøringsrapporten fra Olaf krævede Ole Ryborg et såkaldt 'clean copy', som betyder, at ingen spor måtte kunne føre tilbage til, at oplysningerne kom fra ham.

»Det tyder på, at journalisten godt har vidst, at den ikke var helt god. Og at han derfor har forsøgt at dække over sine spor,« siger Peter Skaarup.

ARKIVFOTO. "1864" var et stykke politisk drama. Det tager jeg det fulde ansvar for, siger DR's tidligere dramachef Gabold. (se Ritzau historie 031032) Den kontroversielle svenske kunstner Dan Park udstiller på Christiansborg. Her ses Trykkefrihedsselskabets formand, Katrine Winkel Holm. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2014)
ARKIVFOTO. "1864" var et stykke politisk drama. Det tager jeg det fulde ansvar for, siger DR's tidligere dramachef Gabold. (se Ritzau historie 031032) Den kontroversielle svenske kunstner Dan Park udstiller på Christiansborg. Her ses Trykkefrihedsselskabets formand, Katrine Winkel Holm. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2014) Foto: Sophia Juliane Lydolph
Vis mere

Ole Ryborg gav blandt andet Olaf oplysningerne om DFs sommergruppemøde i Skagen, som var delvist finansieret af EU-midler gennem Meld og Feld.

Det er det sommergruppemøde, som i dag er omdrejningspunktet i tiltalen mod Messerschmidt.

Torsdag afviste nyhedschef på DR Nyheder Thomas Falbe, at Ole Ryborg skulle have gjort noget forkert, da han 13. oktober 2016 mødtes med Olaf.

»Vi var ikke i gang med at orientere Olaf om noget som helst. Vi forsøger at få oplysninger fra Olaf til baggrund om, hvorvidt det, vi sidder med, er genstand for deres efterforskning. Det får vi meget lidt ud af. Men jeg kan ikke redegøre for, hvordan Olaf har sammenfattet det i et efterfølgende notat,« siger han til B.T.

Berlingske Fonds prisuddeling i konferencesalen hos Berlingske Media i Pilestræde i København d. 7. januar 2014. Uffe Ellemann-Jensen overrækker Berlingske Fonds journalistpris 2014 til Ole Ryborg modtager (tv). (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2014)
Berlingske Fonds prisuddeling i konferencesalen hos Berlingske Media i Pilestræde i København d. 7. januar 2014. Uffe Ellemann-Jensen overrækker Berlingske Fonds journalistpris 2014 til Ole Ryborg modtager (tv). (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2014) Foto: Linda Kastrup
Vis mere

Thomas Falbe understreger dog, at DR på ingen måde må bidrage til en efterforskning.

Nyhedschefen siger samtidig, at han ikke kender til, at Ryborg skulle have overleveret dokumenter til Olafs efterforskning af DF.

Da Ole Ryborg ifølge afhøringsrapporten gik til Olaf med de sprængfarlige oplysninger, var svindelenheden allerede i gang med at se DF efter i sømmene.

Ni måneder tidligere havde det forhenværende DF-medlem i Europa-Parlamentet Rikke Karlsson nemlig gjort opmærksom på mistænksomme forhold i Meld og Feld, hvor Messerschmidt sad i ledelsen.