Der har været stor interesse for at dække det danske folketingsvalg udenfor landets grænser.

Det melder Folketinget selv i en officiel meddelelse.

Her ses Folketingssalen på Christiansborg Slot, hvor de 179 folkevalgte folketingspolitikere forhandler og debatterer politik.
Her ses Folketingssalen på Christiansborg Slot, hvor de 179 folkevalgte folketingspolitikere forhandler og debatterer politik. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Her lyder det, at Christiansborg kommer til at være propfyldt på valgaftenen tirsdag 24. marts.

Faktisk forventer man op mod 2500 mennesker, der skal have særskilt tilladelse til at befinde sig til valgfesterne i magtens højborg.

Og det er ikke kun danske politikere og journalister, der har søgt om at komme ind bag murene til folkefesten.

»Interessen uden for landets grænser for at følge det danske valg har også været stor,« skriver Folketinget og uddyber:

Martin Lidegaard (RV), Pelle Dragsted (EL) og Mette Frederiksen (S) under partilederdebatten 'Demokratiets Aften' søndag på DR1 i Koncerthuset.
Martin Lidegaard (RV), Pelle Dragsted (EL) og Mette Frederiksen (S) under partilederdebatten 'Demokratiets Aften' søndag på DR1 i Koncerthuset. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

»Derfor har ca. 20 udenlandske medier meldt deres ankomst og kommer til at fortælle om det danske valg rundt om i verden.«

Flere af de danske partier, der som bekendt til daglig holder til på Christiansborg, holder valgfest på valgaftenen, mens partilederne holder partilederrunde i Folketingssalen.

Danskerne går forinden til stemmeurnerne, som lukker klokken 20 tirsdag 24. marts, for at vælge politikerne, der fremover skal sidde i Folketinget og beslutte indretningen af Danmark.

B.T. er selvfølgelig også til stede igennem det hele, og du kan følge folketingsvalget minut for minut i vores liveblog HER.