Marie Krarup vil sende flere unge mænd i trøjen og opfordrer regeringen og Nato til at tale med russerne i stedet for at skubbe dem fra os
Marie Krarup er været igennem en shitstorm.
Hun er blevet kaldt Putins nyttige idiot, og vrede lederskribenter begik en serie af karaktermord på hende, da hun i vinter fremførte det overraskende og sjældent hørte synspunkt, at Rusland ikke fører en aggressiv og ekspansiv politik overfor sine naboer.
De beskyldninger har hun i dag kun et skuldertræk til overs for. Marie Krarup kender den russiske folkesjæl bedre end de fleste fra sin tid som assisterende forsvarsattache ved den danske ambassade i Moskva, og lader sig ikke sådan kyse. I øjeblikket skriver hun på en bog om Rusland ud fra et ønske om at danne modvægt til det ensidige fjendebillede, hun mener at medierne tegner af Putins Rusland.
Om nogle uger kommer hun i centrum igen, får forhandlingerne om et nyt femårigt forsvarsforlig begynder.
Regeringen har talt om, at forsvaret skal have et »substansielt løft«. Præcist hvor mange milliarder, man vil bruge, afsløres først i starten af oktober. Men hvor det for regeringspartierne, Socialdemokratiet, de Radikale og SF handler om, at forsvaret skal opruste, fordi truslen fra øst er reel og tiltagende, handler det for Marie Krarup meget mere om at værne om nationalstaten og om at forbedre forsvaret evne til at beskytte det danske nærområde mod en fjende, vi i dag ikke kender.
Hvorfor bruge flere penge på forsvaret, hvis ikke russerne truer sine nabolande og os?
»Af den samme grund som at du skal leve sundt. Man skal ikke ligge i sofaen og spise usundt. Så ødelægger man sit helbred og kan ikke tage vare på dig selv. Det er for sent at tænke på det, når man er blevet syg. På samme måde med et forsvar. At have et stærkt forsvar svarer til at holde sig selv veltrænet og sund,« siger Marie Krarup.
Men har regeringen ikke et stærkere argument for det her, når man taler om at truslen fra øst er reel og tiltagende?
»Det er klart at man har forsvarsplaner, der også kan indeholde visse offensive operationer, der kan indgå i de defensive planer. Det bør alle lande have. Det man skal spekulere over er, om der er et ekspansionsønske hos russerne. Det mener jeg ikke der er. Det er en fejltolkning. Men der står to militære systemer overfor hinanden. De ser hinanden som en trussel. Problemet er at man ikke taler sammen. Man skal kunne passe på sig selv, og det har russerne også lov til. Der foregår helt klart en militær opbygning i Rusland. De ønsker et militær de kan være stolt over. Men er det nødvendigvis det samme som at de vil angribe os? Det mener jeg ikke. Man er desværre totalt overfladisk og ensidig i sin forståelse af Rusland, og det er et stort problem,« siger hun.
Dansk Folkeparti vil indkalde 10.000 værnepligtige om året. Det er mere end en fordobling, og tjenestetiden skal forlænges fra 3-4 måneder til ti måneder. At det formentlig vil betyde, at unge mænd igen tvinges i trøjen mod deres vilje efter nogle år, hvor der var frivillige nok at tage af, ser Marie Krarup positiv på.
»Det er kun fint, at man tvinger nogle til at aftjene værnepligt. Det er en national forpligtelse. Og alene af den grund er det vigtigt at holde fast i værnepligten. Det er noget man skylder sit fædreland,« siger hun.
På hendes ønskeseddel står også missiler til fregatter og sonarudstyr på nye helikoptere til at spore fjendtlige ubåde i Østersøen. Derimod mener hun ikke, at Danmark skal bidrage til Natos missilforsvar mod de nye raketter, som Rusland opstiller i Kaliningrad.
»Vi skal have et områdeforsvar, det vil sige et luftforsvar på vores fregatter mod fly, fordi vi skal kunne forsvare os selv og det danske område. Det må have vores første prioritet. Det er det Nato beder os om. Der er andre, der kan løse det med missilforsvaret. Så længe vi kan lade andre tage sig af det, mens vi tager os af det nationale, synes jeg det er en meget fin arbejdsdeling,« siger hun.
En af knasterne i forhandlingerne bliver antageligt, om Danmark igen skal satse på ubåde. Det er ikke noget forsvaret selv efterspørger, men et ønske fra DF og De Konservative.
»Jeg mener at vi gradvist skal begynde at opbygge vores egen ubådstyrke. Det er kostbart, men det rigtige at gøre. Vi kan eventuelt gøre det i et samarbejde med tyskerne,« siger Marie Krarup.
Sidste år besluttede regeringen at indkøbe nye kampfly for 20 mia. kr. Når det ny forsvarsforlig er forhandlet på plads inden årets udgang, kan man sandsynligvis skrive yderligere et to-cifret milliardbeløb på den regning, som danskerne skal betale i årene fremover. Det er penge, der tages fra det økonomiske råderum, og ikke kan bruges på velfærd.
Synes du, at budskabet om, at vi skal opruste forsvaret, er let at sælge?
»DF’s vælgere er patriotiske og elsker deres fædreland. Der er ikke nogen hos os, der synes det er mærkeligt. Men sådan nogle som De Radikale har svært ved at forstå det. De synes jo dybest set ikke, at vi skal være en nationalstat. De synes dette er fint, at vi bliver en del af Europas forenede union. Man er nødt til at have råd til et forsvar, hvis man ønsker at være en selvstændig stat,« siger hun.
Er du ikke bange for denne nye oprustning på begge sider?
»Det er jeg over hovedet ikke bange for. Det er ikke våbnene der er farlige. Det er viljen og motivationen til at bruge dem, der er farligt. Jeg mener at Nato skal være en forsvarsalliance. Jeg synes ikke vi skal være aggressive overfor andre. Jeg ser ikke at russerne er aggressive og ønsker at angribe. Så nej, det handler om at holde sig i god form. Det er ikke farligt, at ens naboer også er i god form. Men hvis jeg havde tænkt mig at give ham tæsk, ville det være bedre, hvis han var en grøntsag og lå på sofaen. Jeg har ikke noget imod at mine naboer er i god form, for jeg har ikke tænkt mig at angribe dem.«
Ser du en risiko for, at en misforståelse kan udløse en storkrig?
»Ja, og risikoen er meget større end under Den kolde Krig, fordi vi ikke har regler for, hvordan vi taler sammen. Det er en af grundene til, at man ikke fatter et pluk af hvad der foregår i Rusland. Jeg er selv uddannet under Dem Kolde Krig i at afhøre russisktalende krigsfanger og har beskæftiget mig meget med Rusland. Jeg har fået en viden om Rusland, som man ikke har opretholdt i systemerne i dag. Det gør da, at man risikerer at misforstå hinanden. Man skal virkelig have en evne til at læse andre lande for at undgå at overdrive eller misforstå deres hensigter,« siger Marie Krarup.«
