Når kommunens nye byråd møder ind på arbejde i 2022, er der ikke kun mere magt at hente, men også flere hundredtusinder kroners vederlag.
Den senest offentliggjorte liste over byrådets vederlag strækker sig over 2020.
Her fik samtlige af byrådets fuldtidsmedlemmer blandt andet et fast vederlag på mindst 55.939 kroner årligt.
De højeste vederlag lyder på op til 115.206 kroner.
Og er du enten borgmester, viceborgmester eller har tilegnet dig en rådmandspost, er der endnu mere at hente i årlige vederlag.
Samtlige rådmænd fik i 2020 et vederlag på knap 1 million kroner. Nærmere bestemt 864.792 kroner.
Borgmesteren fik selv 1.191.107 kroner for sin titel.
Ifølge Danmarks Statistik havde den gennemsnitlige lønmodtager i Danmark en årsløn på 521.844 kroner før skat.
Byrådet, der træder i kraft i 2022, byder blandt andet på gengangere som Per Clausen, Vibeke Gamst og Kristoffer Hjort Storm.
Men der kommer også helt nye ansigter som for eksempel Nye Borgerliges Rikke Pedersen.


