Grundlovsdag er det lige præcis et år siden, at over 3,5 millioner danskere gik ned i stemmeboksen og satte kryds ved folketingsvalget.

Men allerede et år efter valget har hver femte vælger ombestemt sig. Hvis der var valg i dag, ville 21 procent af danskerne over 18 år nemlig stemme på andet parti.

Det viser en måling, som YouGov har lavet for B.T.

Hvad der måske er endnu mere interessant, er, at 9 procent af dem, som stemte på blå blok for et år siden, vil stemme på rød blok i dag. Omvendt vil 5 procent flytte deres stemme fra rød til blå blok.

Folketingets åbningsdebat 2019 i folketingssalen. Statsminister Mette Frederiksen og Venstres Jakob Ellemann-Jensen under åbningsdebatten i Folketinget på Christiansborg, torsdag 3. oktober 2019.
Folketingets åbningsdebat 2019 i folketingssalen. Statsminister Mette Frederiksen og Venstres Jakob Ellemann-Jensen under åbningsdebatten i Folketinget på Christiansborg, torsdag 3. oktober 2019. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Ifølge Rune Stubager, valgforsker og professor ved Aarhus Universitet, er det ikke overraskende, at hver femte dansker vil sætte sit kryds et andet sted i dag.

»Danskerne er blevet mere troløse i stemmeboksen. Flere og flere shopper rundt mellem partierne, og det er en tendens, som er skudt i vejret de seneste folketingsvalg,« siger han.

Mellem de seneste to folketingsvalg i 2015 og 2019 skiftede ca. 45 procent af danskerne parti.

Det var den højeste vælgervandring siden det berømte jordkredsvalg i 1973, hvor Fremskridtspartiet og Mogens Glistrup stormede ind i Folketinget.

Mette Frederiksen tog statsministerposten i juni for et år siden. Siden er tilslutningen til Socialdemokratiet skudt i vejret og ligger nu omkring 35 pct. i flere meningsmålinger.
Mette Frederiksen tog statsministerposten i juni for et år siden. Siden er tilslutningen til Socialdemokratiet skudt i vejret og ligger nu omkring 35 pct. i flere meningsmålinger. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

At danskerne hopper rundt mellem partierne, kan skyldes to ting, mener Runer Stubager.

»For det første flytter partierne sig mere rent politisk, end de har gjort førhen. Tag bare Socialdemokratiet, som har rykket sig til højre på udlændingepolitikken og til venstre på den økonomiske politik, siden Mette Frederiksen overtog fra Helle Thorning-Schmidt,« siger Ruben Stubager.

»Når partierne skifter positioner, vil vælgerne også reagere og flytte deres stemme,« siger han.

Den anden årsag til de store vælgervandringer er ifølge professoren, at dagsordenen for valgene skifter meget.

Mens det seneste valg blev et klima-valg, blev valget i 2015 i højere grad afgjort af udlændingepolitikken og forholdet mellem land og by.

»Hvert valg har sin egen dagsorden. Når vi lige har haft et klima-valg, bliver klimaspørgsmålet en katalysator for, hvor vi sætter krydset. Det er også en forklaring på, hvorfor vi shopper meget rundt mellem partierne,« siger Rune Stubager.

Han understreger dog, at danskerne typisk skifter mellem partier i samme blok. Under hver 10. vælger plejer at hoppe over til den modsatte blok mellem valgene.