Den folkevalgte politiker Mai Mercado (K) fik torsdag en nyhed, der fik hende til at synke sammen på køkkengulvet og stortude af glæde. 

Siden august har den tidligere minister været kræftfri, og i den her uge har hun fået besked om, at hun ikke har gener, der bærer kræft.

Det skriver hun i et opslag på Facebook.

Her forklarer hun, at der er en ophobning af brystkræft i hendes familie, og selv om en test viser, at hun ikke har BRCA-mutation, blev hun før jul anbefalet at få taget en blodprøve for at se, om hun er disponeret for andre kræfttyper som tarmkræft og lungekræft. 

Og blodprøven har altså vist, at hun ikke har gener for kræft.

» Chris (ægtefælle red.) var heldigvis hjemme, og jeg sank sammen på køkkengulvet og stortudede af glæde,« skriver Mai Mercado i opslaget. 

Mai Mercado kunne 14. januar fortælle, at hun også er færdig med at blive behandlet med kemo: Læs mere HER