Mads Fuglede.
Mads Fuglede. Foto: Bax Lindhardt

Trump vil ikke have et hold bag sig, der ønsker et brud med det USA, verden kender.

Den tidligere ansatte ved CIA, der arbejder som terroranalytiker for CNN, Philip Mudd, har ifølge Politico udtalt, at når han ser Donald Trump sammen med sin sikkerhedsrådgiver Mike Flynn, er det som at være vidne til klovne, der optræder. Andre er overbeviste om, at Jeff Sessions, som Trump har indstillet til at blive USAs næste justitsminister, er racist. Steven Mnuchin, som Trump vil gøre til sin finansmister, har arbejdet for Goldman Sachs, og Steve Bannon, der har fået den udefinerbare rolle som præsidentens seniorrådgiver, bliver af venstrefløjen portrætteret som en blanding af Darth Vader og Djengis Khan.

Sandheden synes dog at være, at med undtagelse af Bannon er der ingen af dem, Trump har peget på, som ikke kunne være valgt af hvilken som helst republikansk præsident. Det mest kontroversielle ved Trumps administration er stadig Donald Trump selv.

At Trump har peget på en række navne til sit ministerkabinet, der alle kunne have tjent for en næsten enhver republikansk administration, fortæller os, at Trump søger at lægge en politisk kurs, der er et meget mindre brud med det republikanske parti, end han lod ane under valgkampen. Det er klogt, da det øger hans muligheder for at finde fælles fodslag med det republikanske politiske lederskab i Kongressen, der i mere end et år har haft svært ved at finde en grimasse, der kunne passe ved udsigten til Trumps politiske lederskab.

Trump blev hovedsageligt valgt af to grupper: den hvide arbejderklasse, der følte sig fremmedgjort af den retning, USA tog under præsident Obamas lederskab, og de traditionelle republikanske vælgere, der blev overbevist om, at alternativet til Trump var så slemt, at de stemte på ham alligevel. Med sine udnævnelser har Trump demonstreret, at han forstår, at han kun kan lede USA, hvis han får disse to grupper bragt sammen.

Magtens alvor former ofte præsidenter, der har afveget fra den ortodokse politiske linje i løbet af valgkampen. Da Obama var kandidat, lød han ofte som en politisk reformator, der grundlæggende ville ændre sit parti og USA, men da han blev præsident, blev han i højere grad en pragmatiker, der søgte kompromiset. Trump sender de samme signaler, hvilket tyder på, at rygterne om Vestens kollaps eller et fundamentalt anderledes USA bør stoppe.

Historikeren Robert Dallek, der har viet sit liv til at forstå og forklare præsidentembedets hemmeligheder, har skrevet, at de mest succesfulde præsidenter er som kamæleoner på en plaid, hvilket var Herbert Hoovers beskrivelse af præsident F. D. Roosevelts evner til at skabe konsensus og resultater. Roosevelt lignede altid dem, han var i selskab med.

Selvom jeg ikke har Trump mistænkt for at have læst Dallek, så tyder alt på, at han har forstået, at denne egenskab er nøglen til at skabe resultater som præsident. Det mest usikre og uforudsigelige ved Trumps administration er Trump. Men han vil ikke have et hold bag sig, der ønsker et brud med det USA, verden kender.

Det bør vi alle føle os lidt mere trygge ved at vide.

SMS

Hitter på Facebook