Mads Brügger får karantæne fra Christiansborg


Mads Brügger skal holde sig væk fra Christiansborg i de næste tre måneder.
Det skriver han selv i en artikel på Frihedsbrevet.
Chefredaktøren har fået tre måneders karantæne på grund af »manglende situationsfornemmelse«.
Det drejer sig om en episode, hvor Mads Brügger havde taget Rasmus Paludan med til en torsdagsbar for Folketingets nordatlantiske mandater.
Hverken Paludan eller Brügger var inviteret, lyder det.
I Frihedsbrevet skriver Mads Brügger selv, at karantænen kommer som følge af en klage fra Zakaria Saleh, der er sekretariatsleder for Aaja Chemnitz.
Chefredaktøren skriver samtidig, at »jeg ikke i min vildeste fantasti havde troet, at denne klage ville udmønte sig i en karantæne«.