Den tidligere partiformand og formand for Folketinget Mogens Lykketoft afviser også forfatterskab til bogen, der udleverer Socialdemokratiet.

Socialdemokrater står i kø for at afvise, at de skulle være den anonyme forfatter bag bogen 'Den hemmelige Socialdemokrat'. Folketingsformand og tidligere formand for partiet Mogens Lykketoft er en af dem, der fralægger sig kendskabet til den omstridte udgivelse, der udleverer Socialdemokratiet og medlemmerne af dets folketingsgruppe.

- Jeg har ikke haft mulighed for at se bogen, da jeg er på rejse i Palæstina. Derfor har jeg ingen kommentarer, udover at jeg naturligvis intet har haft at gøre med dette mærkværdige værk, lyder det fra Mogens Lykketoft.

Med den udmelding slutter han sig til rækken af politikere fra den socialdemokratiske folketingsgruppe, der fordømmer bogen og nægter al kendskab til den.

Et oddsfirma lavet en liste over de medlemmer af folketingsgruppen, som de tror, kunne stå bag værket. Her var Lykketoft var i top 10 over de politikere, der gav mindst penge igen. Det samme var blandt andre Rasmus Prehn (S), Benny Engelbrecht (S), Mette Gjerskov (S), Poul Andersen (S), Karen Klint og Torben Hansen (S), der også alle har afvist forfatterskabet.