____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hvis Socialdemokraterne skal genvinde magten og vælgernes tillid, skal de sige farvel til valgløfter og i stedet fortælle vælgerne hvilken vej, de vil arbejde. Det er Mogens Lykketofts (S) konklusion på regeringsdannelsen med de Radikale og SF i 2011.

Læs også: Lykketoft hugger til Thorning i ny bog: 'Et halvt århundredes kamp er kuldsejlet'- Der er ingen tvivl om, at mange vælgere har været frustrerede over, at vi skulle gå så langt i kompromiset i sidste omgang. Men løftebrudsdiskussionen, som vi har haft de sidste tre år, og som har været smertefuld, er forkert i sit udgangspunkt. I et flerparti-system, hvor ingen får flertal alene, kan ingen love noget som helst, siger han til bt.dk.

I de lange møder efter valget i 2011, hvor lederne fra S, R og SF arbejdede for at finde fælles fodslag for deres regeringsperiode, måtte S og SF give køb på flere valgløfter. Det har siden kostet især S en konstant tilbagevendende diskussion om løftebrud. Betalingsringen om København, millionærskatten og billigere busbilletter er blot tre af de løfter, som S har måtte kæmpe med.

Se HELE listen: 100 løftebrud på 100 dageDet skal det være slut med. I stedet skal Socialdemokraterne blive bedre til at forklare, hvilken retning partiet gerne vil arbejde i, og holde sig fra meget specifikke valgløfter, som de ikke kan indfri, mener han.

- Man skal finde en troværdig balance mellem ikke at udstede løfter, man ikke kan holde, fordi man ikke får 90 mandater alene og så alligevel forklare en retning. Det kan man godt gøre i en valgkamp uden at sige, vi vil bruge så og så mange millioner på lige præcis dét område, siger han.

Læs også: Vestager langer ud: S skyld i gigantisk løftebrudLykketoft medvirker i en ny samtalebog, Den skandinaviske drøm, hvor han blandt andet taler om regeringsdannelsens kompromiser, og hvad det betød for Socialdemokraternes krise.

I fredags udløste bogen et mindre drama, da DR udlagde Lykketofts kommentarer i bogen som en kritik af Helle Thorning-Schmidt (S).

Bogen er skrevet af Anne Sofie Allarp og udkommer på fredag.