Forlad borgmesterposten i utide og få over en million kroner fra kommunekassen med i lommen. Også selvom du allerede har landet et andet job.

Sådan har en række prominente bykonger gjort de seneste par år.

Men det er slut nu. I hvert fald hvis det står til et flertal i Folketinget, som er klar til at skære borgmestrenes gyldne håndtryk.

»Som jeg tidligere har pointeret, kan det virke ulogisk, at en borgmester eller en regionsformand kan beholde sit eftervederlag, hvis den pågældende går direkte ud i et vellønnet direktørjob,« siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad til B.T. i et skriftligt svar.

Ifølge flere kilder tæt på regeringen, som B.T. har talt med, er S-regeringen fast besluttet på at tage et opgør med borgmestrenes eftervederlag. Spørgsmålet er blot, om det skal helt væk, eller om det skal nedjusteres.

I dag får borgmestrene et eftervederlag på op til 12 måneders løn, når de forlader posten, selvom de står med et vellønnet job dagen efter.

Listen af borgmestre, som har gnedet sig i hænderne over dobbeltlønnen, tæller blandt andet Venstre-kongen fra Herning Lars Krarup, den skandaliserede eksborgmester i København Frank Jensen og den tidligere S-borgmester på Bornholm Winni Grosbøll.

Frank Jensen måtte trække sig efter flere krænkelsessager. Han fik 1.363.786 kroner med som et plaster på såret.

Frank Jensen går af som overborgmester i København.
Frank Jensen går af som overborgmester i København. Foto: Tobias Kobborg
Vis mere

Lars Krarup (V) fra Herning valgte selv at gå. Han fik godt 1,2 millioner kroner som afskedssalut, selvom han to uger efter blev udnævnt til formand i Team Danmark, hvor honoraret er 900.000 kroner om året.

Winni Grosbøll forlod borgmesterstolen på Bornholm for at blive direktør i Friluftsrådet. Med sig fik hun 954.149 kroner fra kommunekassen.

Og som en krølle på halen modtog Fredercias eksborgmester Jacob Bjerregaard (S) et eftervederlag på knap en million kroner, efter Ekstra Bladet afslørede nepotisme med en byggegrund og et intimt forhold til kommunens kommunaldirektør.

Tidligere har både Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Radikale Venstre stemt imod et forslag om at fjerne borgmestrenes dobbeltløn.

Boligminister Kaare Dybvad afholder doorstep om aftale vedrørende boligreguleringslovens § 5, stk. 2 i Boligministeriet i København, torsdag den 30. januar 2020. Regeringen har torsdag aften indgået en boligaftale, der indfører en karensperiode på fem år, før man må sætte lejen op efter renovering af lejeboliger. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2020)
Boligminister Kaare Dybvad afholder doorstep om aftale vedrørende boligreguleringslovens § 5, stk. 2 i Boligministeriet i København, torsdag den 30. januar 2020. Regeringen har torsdag aften indgået en boligaftale, der indfører en karensperiode på fem år, før man må sætte lejen op efter renovering af lejeboliger. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2020) Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Men både Venstre og Socialdemokratiet er kommet på andre tanker.

»Vi er klar til at lave en opstramning. Det synes vi vil give god mening,« sagde Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen, mandag til Altinget.

I forvejen har Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten i årevis presset på for et opgør med borgmestrenes luksusordninger.

Og det har fået S-regeringen til indkalde til en række møder om sagen.

»Vi har allerede haft det første møde i kredsen i forrige uge, og jeg ser nu frem til de videre drøftelser,« siger Kaare Dybvad.

Det er dog tvivlsomt, om partierne træffer en beslutning før kommunalvalget.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Radikale Venstre.