Politikerne i almindelighed og venstrefløjen i særdeleshed overdriver udfordringerne med det danske drikkevand i valgkampen i et billigt forsøg på at score stemmer.
Drikkevandet er nemlig noget, alle borgere er afhængige af, og som det er let at få folk til at bekymre sig om, fordi ingen vil drikke forurenet vand og derfor er villige til at stemme på dem, der siger, at de vil sikre det reneste.
Det mener B.T.s klimaekspert Bjørn Lomborg, der også er direktør for Copenhagen Consensus og adjungeret docent på Stanford Universitetets Hoover Institution.
»I valgkampen gælder det bare for politikerne om at få nogle stærke billeder, gøre folk bekymrede og så stille sig op og sige 'stem på mig, så redder jeg dig'. På den måde bliver det en vælgerautomat,« siger Lomborg.
Ifølge en ekspertgruppe kan en ny grænseværdi for eksempelvis nitrat i drikkevandet i Danmark ikke desto mindre forebygge 50 til 70 tilfælde af tarmkræft om året i Danmark.
Så, Bjørn Lomborg, set i lyset af dét, giver det vel god mening at råbe vagt i gevær?
»Nitrat er en rimelig bekymringssag, og selvfølgelig kan du gøre vandet endnu mere sikkert. Men det er jo sandt for alt i verden. Vi kunne også sænke fartgrænserne i Danmark, hvor der lige nu dør 145 i trafikken hvert år,« siger han.
Nitrat er ikke skadeligt i sig selv, men i kroppen kan det nemlig blive omdannet til nitrit og nitrosaminer, som kan være kræftfremkaldende.
Lomborg påpeger dog, ligesom Politikens klimaredaktør, at du ganske trygt kan drikke vand fra vandhanen. Danmark er nemlig et af de lande i verden, hvor vi drikker grundvandet uden at rense det.
Og som beskrevet i Danmarks Radio, så holder vandet i Danmark sig generelt under alle gældende grænseværdier for nitrat, sprøjtegift og andre miljøfremmede stoffer.
»Folk bliver efterladt med en uro i maven, selvom de ikke behøver at være bange, fordi politikerne jo snakkede en masse om det i statsminister-duellen, og fremstiller det som et stort problem. Det er en smule uhæderligt, når de samtidig undlader at tale om omkostningerne ved eksempelvis at indføre et sprøjteforbud,« siger Lomborg.
Selvom det er korrekt, at vandet i Danmark generelt er sikkert, og vandværkerne og kommunerne ved lov er forpligtet til at sørge for netop det, så bliver det samtidig vanskeligere for vandværkerne at levere rent drikkevand.
Ifølge interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber, Danva, er grundvandet i Danmark under pres. Det drejer sig særligt om netop nitrat og sprøjtegifte.
En rapport fra Miljøministeriet har vist, at der er blevet fundet sprøjtegift i 55,7 procent af alle undersøgte boringer, og ifølge Danva er 21 kommuner i Danmark særligt udfordret med et højt nitratindhold.
Det er på den baggrund, at flere partier har foreslået et sprøjteforbud. Men ifølge Lomborg skal politikerne være bedre til at tale om, hvilke konsekvenser det vil få.
»Vi bliver nødt til at tale om, hvad omkostningerne er ved et sprøjteforbud for eksempel. Nemlig enten, at fødevarepriserne stiger, eller, at folk vil købe billigere mad produceret i udlandet, så andre får forureningsproblemet, mens vi sidder i Danmark og føler os hellige. Ingen politiker vil blive valgt på det her, hvis de var ærlige,« siger Lomborg.
I en skriftlig kommentar til B.T. spørger De Radikales næstformand Samira Nawa, hvad det gode argument er for at læne sig tilbage og se til, mens »vi forpurrer noget så unikt som vores rene drikkevand?«
»Jeg ved ikke med Lomborg, men jeg plejer ikke at betragte dyre last-minute-løsninger som særligt ideelle. Hvorfor vente med at handle til skaden er uoprettelig, og vi skal bruge årtier og milliarder på at oprense?« lyder det fra Nawa, der fortsætter:
»Miljøministeriet vurderer, at det vil koste op mod 18 mia. kr. om året at rense drikkevandet, når først skaden er sket. Omvendt vil et sprøjteforbud koste 360 mio. kr., hvis man altså vælger at kompensere landbruget. Det er vitterligt en samfundsøkonomiske no-brainer, og jeg forstår ikke, hvordan Lomborg kan komme frem til andet.«
