DERFOR GIK DET GALT. Meget tyder på, at statsministeren lovede mere, end han kunne holde, da han i fredags fortalte Samuelsen, at Thulesen Dahl ville indgå en skatteaftale inden jul

Noget gik helt galt, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i fredags mødtes med først Kristian Thulesen Dahl (DF) og lidt senere med Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (begge LA).

De to fortrolige samtaler udlægges i dag vidt forskelligt af LA og DF, og det har forstærket den krise, regeringen i øjeblikket befinder sig i. På få dage er mistilliden mellem LA og DF vokset sig så afgrundsdyb, at den i sidste ende kan koste regeringen livet.

Møderne med DF og LA foregik separat på Løkkes kontor i Statsministeriet og dannede optakt til det afsluttende møde om finansloven, som fandt sted ved 20-tiden 300 meter derfra i Finansministeriet i den modsatte side af Christiansborg Slotsplads.

På baggrund af samtaler med centrale kilder i regeringen, på Christiansborg og på Slotsholmen, kan BT nu sammenstykke et billede af, hvad der egentlig foregik bag de lukkede døre i Statsministeriet. Da sagen stadig er ekstremt følsom, ønsker ingen af de medvirkende at blive nævnt ved navn.

Ifølge BTs kilder begik Løkke tre fodfejl, som fik afgørende indflydelse på forløbet:

- Han undod at få Thulesen Dahl og Samuelsen i samme rum

- Han skrev ikke noget ned

- Han oversolgte påstanden om, at DF var klar til at godkende skattereformen

Da Kristian Thulesen Dahl ved 14-tiden fredag ankom til Statsministeriet, gentog han sit synspunkt om, at han var klar til at forhandle finansloven på plads straks, og så måtte en aftale om skat vente til senere. Meget tyder på, at han sagde det samme til Løkke, da han mødtes med ham på hans kontor.

I sit ugebrev udsendt til DF's medlemmer i mandags skrev han, at statsministeren havde inviteret regeringspartiernes og Dansk Folkepartis folketingsgrupper til et glas gløgg og æbleskiver i anledning af den tilstundende jul.

»Egentlig troede jeg, at jeg skulle møde den samme kreds, som et par dage før havde aftalt et hurtigt forløb omkring skatteforhandlinger og udlændingepolitikken, men i stedet kom jeg alene til at møde topfolk fra Venstre.«

»Jeg mødte ikke Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille, og jeg gav alene tilsagn om, hvordan DF ville stille sig i forhold til de sidste udeståender omkring finansloven, så den kunne komme på plads fredag aften. Og så at vi naturligvis – når finansloven var på plads – var parate til at forhandle videre omkring skat og udlændingepolitik. Dansk Folkeparti har således ikke garanteret regeringen flertal for »historisk store skattelettelser«. Heller ikke givet garanti for, at forhandlingerne er færdige før jul,« skrev han.

Lidt senere indkaldte Løkke så Liberal Alliance til møde. Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille ankom uden at medierne bemærkede det. I stedet for at gå forbi tv-kameraerne ved indgangen til Statsministeriet gennem Folketinget, benyttede de Skt. Jørgens Gaard-indgangen, der ikke er belejret af pressen.

Kilder i Liberal Alliance og i Venstre siger samstemmende, at Løkke gav udtryk for, at han nu havde en aftale med DF om, at man da selvfølgelig færdiggør en skatteaftale inden jul. Den var jo klar, og Anders Samuelsen kunne være helt tryg ved at lave en aftale om finansloven nogle timer senere uden at blive snydt.

Det gjorde man så, men det gik galt, fordi man strammede skruen et ekstra nøk ved at betinge sig, at den netop indgåede aftale om finansloven forudsætter, at man også får en skatteaftale på plads. Ellers falder den bort.

Forløbet viser, at Løkke mødtes med DF og LA hver for sig. Det åbnede for forskellige tolkninger, medgiver BT's kilder. Løkke skrev heller ikke noget ned, hvilket muligvis var en fejl, men sådan arbejder Løkke normalt. Han stoler på, at et ord er et ord. Derfor kan Liberal Alliance ikke bevise, at man blev bibragt en opfattelse, som muligvis ikke holder.

Fredag aften kl. 21.12 meddelte finansminister Kristian Jensen (V), at regeringen og DF havde indgået en finanslovsaftale. Men i samme minut stivnede finansministerens smil, da Simon Emil Ammizbøll-Bille stående ved hans venstre skulder bekræftede, hvad Joachim B. Olsen netop havde skrevet på Facebook, nemlig at LA kun ville stemme for finansloven, »hvis den skatteaftale, der ligger på bordet, falder på plads«.

Underforstået: Dansk Folkeparti får kun sine milliarder til sundhed og ældre på finansloven, hvis man imødekommer LA's ønske om lavere skat på arbejde.

Tre dage senere, mandag eftermiddag, kom reaktionen fra Kristian Thulesen Dahl:

»Vi har ikke givet nogen form for garanti,« sagde han og kaldte det for »frustrerende« at skulle høre på, at regeringen »går og fortæller, at der er en aftale, når der ikke er nogen aftale«, lød hans udlægning.

Hvortil Simon Emil Ammitzbøll-Bille svarede, at han var blevet bibragt det indtryk, at DF havde sagt ja til at indgå en aftale om skat inden jul.

At de to opfattelser strider mod hinanden, er åbenbart for enhver, og det rejser spørgsmålet om, hvordan det kan gå til, at den ene part tror, at den anden part har sagt ja til noget, som den bestrider er tilfældet.

Svaret skal ifølge BT’s kilder findes i Løkkes tre fodfejl.