Ny bog punkterer myten om, at Løkke skaffede Venstre fremgang med udmelding om at danne en SV-regering.

Det var en regulær politisk bombe, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen dagen før valgdagen i 2019 slog fast, at en regering bestående af Venstre og Socialdemokratiet havde førsteprioritet.

Siden har der bredt sig en opfattelse af, at Løkke sikrede sit parti fremgang med den meget overraskende udmelding, som skabte uro internt i blå blok og Venstres bagland.

Men den myte punkteres nu af en ny bog med titlen 'Klimavalget'.

Den udkommer torsdag og ser på vælgervandringerne ved valget, hvor der rent faktisk var en efterspørgsel på en SV-regering blandt blå bloks vælgere og i nogen grad blandt Socialdemokratiets og De Radikales.

»Vi troede på myten, og at der var noget om snakken, for vi kunne se, at det var populært også blandt Venstres vælgere.«

»Vi var heldige og havde spurgt Venstres vælgere nogle måneder før, og de samme personer spurgte vi efter valget. Vi troede, de nye venstrevælgere kunne lide SV-udspillet, men det var der intet, der tydede på,« siger valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

Venstre var målt på stemmefremgang en af valgets helt store vindere, men det var ikke tilstrækkeligt til at undgå tabet af regeringsmagten, da vælgerne kom fra andre partier i blå blok.

Siden valget har der været spekuleret i Venstres fremgang på ni mandater, og om det mon skyldtes Løkkes udmelding, som appellerede til vælgerne i midten.

Siden valget har der været spekuleret i Venstres fremgang på ni mandater, og om det mon skyldes Løkkes udmelding, som appellerede til vælgerne i midten. Philip Davali/Ritzau Scanpix
Siden valget har der været spekuleret i Venstres fremgang på ni mandater, og om det mon skyldes Løkkes udmelding, som appellerede til vælgerne i midten. Philip Davali/Ritzau Scanpix
Vis mere

Fremgangen skyldtes dog ikke Løkkes udmelding, men i stedet Dansk Folkepartis nedsmeltning. 4,3 procent af Venstres stemmer kom fra DF, hvilket var valgets største enkelte vælgerbevægelse.

Den bestod af hjemvendte vælgere fra 2015, hvor Venstre gik tilbage på grund af udkantsspørgsmål og Løkkes egne møgsager.

»Dansk Folkeparti valgte ikke at gå i regering, hvilket skuffede mange vælgere.«

»Samtidig kan Løkke have rystet kritikpunkterne af sig, og det er nok det, der grundlæggende forklarer Venstres fremgang, men bestemt ikke SV-udspillet,« siger Kasper Møller Hansen.

Venstre fik også tilgang af vælgere fra Liberal Alliance, der havde en tumultarisk tid i regering samt ultimative krav om topskattelettelser.

Siden 1945 har de to store partier kun siddet i regering sammen én gang og kun i et enkelt år under Anker Jørgensens (S) regering i 1978.

/ritzau/