Helt almindelige familier skal have skattelettelser, og det skal kunne mærkes, fremgår det af den 2025-plan, som statsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag har fremlagt i Statministeriet.

For et helt almindeligt såkaldt LO-par, der bor i en lejebolig, vil man få 18.100 kroner ekstra til sig selv om året, mens et funktionærpar vil få 19.400 ekstra til sig selv.

»De laveste indkomster slipper 7 procent billigere i skat. Det er effekten af et nyt jobfradrag på 17.000 kroner, som vi målretter til de lavest lønnede,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen på sit pressemøde i Statsministeriet.

Men også de ledige, der går fra ledighed til job, kommer til at mærke reformen, sagde statsministeren på pressemødet.

»Men den største gevinst i jobreformen tilfalder den langstidsledige, der går fra ledig til job. Vi vil inføre en særlig jobpræmie, som udbetales over 18 måneder, hvis man flytter sig fra kontanthjælp eller dagpenge ind på arbejdsmarkedet. Den kan maksimalt udgøre 45.000 kroner. Og den kommer oven i det nye jobfradrag,« siger statsministeren og peger på, at det vil give disse folk, der flytter sig ind på arbejdsmarkedet, op til 34.000 kroner ekstra at bruge per år.«

Noget af det, der skal finansiere skattereformen, bliver en højere pensionsalder. Her vil du skulle trække dig et halvt år senere tilbage, hvis du er født i 1958 eller senere.

Foto: BT-MIRH
Vis mere