Nu skal det være slut med at dybt kriminelle udlændinge bliver i Danmark - enten fordi de har mange børn eller fordi fængelscellerne i oprindeleslandene er for små.
Det mener statsminister Lars Løkke Rasmussen, som vil diskutere sagen med Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland, som han mødes med i dag sammen med udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Mødet sker som optakt til, at Danmark overtager formandskabet for Europarådets Ministerkomité den 15. november.
»Europarådet har gennem generationer kæmpet for, at mennesker skal være frie og have lige muligheder. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har imidlertid på nogle områder haft en praksis, som fører til en urimelig situation. F.eks. når vi ikke kan udvise dybt kriminelle udlændinge fra Danmark,« siger Lars Løkke i en pressemeddelelse.
»Derfor vil regeringen bl.a. bruge formandskabet til at rejse en diskussion af Domstolens fortolkning af dele af menneskerettighedskonventionen. Der skal mere fornuft og rimelighed i fortolkningen af konventionens bogstav,« fortsætter statsministeren.
Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen uddyber:
»Menneskerettighederne er sat i verden for at beskytte dig og mig og andre ordentlige, hæderlige mennesker mod overgreb fra staten. Det er ikke menneskerettighederne, der er noget galt med. Der er noget galt med den fortolkning, danske domstole har haft, hvor man er meget forsigtige med at afsige domme, som kunne blive indklaget for Menneskrettighedsdomstolen. De har holdt sig på den sikre side, så de ikke risikerede at en dom går imod dem ved Menneskerettighedsdomstolen,« siger han.
»Jeg synes godt, vi kan udfordre det en gang imellem og sige, at her har vi et rigtig dårligt menneske - han skal sparkes ud og afsone i sit eget hjemland. Også selv om der en risiko for at få en kendelse imod sig. Samtidig kan man diskutere sagen med andre lande, der er medlemmer af Europarådet, og det er det, statsministeren vil tage op,« siger Jakob Ellemann-Jensen.
DFs udlændingeordfører Martin Henriksen syns, det er »bedre end ingenting«.
»Vi har i længere tid bedt om, at regeringen forsøgte at lave en ændring eller en anden fortolkning af menneskerettighederne, så det er et godt skridt. Vi skal udvise så meget, vi kan, indenfor Grundloven. Og hvis det ikke ikke er vidtgående nok, må vi overveje at træde ud af konventionen eller at skrive menneskerettighederne ud af dansk lovgivning,« siger Martin Henriksen.
FAKTA
Den 4. november 1950 blev Den Europæiske Menneskerettighedskonvention underskrevet af de daværende 10 medlemslande, heriblandt Danmark. Konventionen trådte i kraft i 1953, og i 1959 oprettede man Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Formålet med domstolen er at håndhæve konventionen, og enhver borger eller stat kan indbringe en klage til domstolen. Konventionen indeholder en række artikler, der fremsætter en række fundamentale rettigheder som bl.a. ret til livet, fravær af tortur, fravær af slaveri, ret til frihed og sikkerhed, ret til privat- og familieliv samt en lang række andre fundamentale menneskerettigheder.
